HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A N M E L D E L S E R nu være muligt - om man blot ville bruge denne bibliografi —at komme videre i den forstand, at man ikke hver gang behøvede at starte helt forfra og tro, at disse problemer aldrig var blevet overvejet eller drøftet før. Københavns kommunes biblioteker, udgiveren og den tilsynsførende fortjener påskønnelse fra alle byens borgere for den værdifulde indsats.

Ole Karup Pedersen.

Axel H. Pedersen: Birketing i GI. Københavns Amt 1 5 2 1-19 6 5 . Udgivet af Juristforbundets Forlag med støtte af Carlsbergfondet. Kbhvn. 1968. 400 s.

Dr. jur. h. c., landsretssagfører Axel H. Pedersen er en flittig forfatter, hvem især jurister skylder tak for mange uundværlige værker. Nævnes skal i denne forbindelse Byggeriets retlige og økonomiske organisation, Indledning til advo­ katgerning I og I I samt Licitation. Men der foreligger også bøger fra hans hånd af mere almen interesse som f.eks. C. B. Henriques. En rettens tjener, der giver et smukt portræt af vor mest fremstående advokat gennem tiderne, som forenede en skarp juridisk sans med enestående humanistisk indstilling. Det nu foreliggende værk er i første række et retshistorisk arbejde, men rummer også mange indslag af kulturhistorisk og personalhistorisk interesse, videregivet velskrevet og på en meget underholdende måde. Den noget forud­ sætningsløse læser, der går i gang med bogen, skal således ikke lade sig af­ skrække af de, navnlig i de første kapitler, koncentrerede udredninger og de omfattende noter. Titlen på bogen er også snævrere end indholdet, der i meget vid udstræk­ ning rummer stof, som ikke specielt angår de beskrevne birketing. En anke skal dog i vor billedblad tid fremføres: Man savner illustrationer i bogen. Je g ved ikke, om det i videnskabelig henseende anses som mindre lødigt at betjene sig af billedstof, eller det er økonomiske begrænsninger, der bevirker, at vi må lide dette afsavn. Personlig havde jeg gerne undværet en del oplysninger som f.eks., at birkedommer Harald Emil Høst var ridder af den preussiske ørns 4. klasse, til fordel for illustrationer. Derimod skal ikke ankes over, at der ikke findes noget emneregister, idet den meget udførlige indholdsfortegnelse fuldt ud bøder herpå. Mens vi er ved ankerne skal anføres, at trykfejl ikke har kunnet undgås. Tekstrigdom og de mange, mange havne taget i betragtning er antallet heraf dog yderst beskedent. (På side 15 1 f.eks. er Stenløse blevet til Sengeløse, og side 30 er Hollænderrettens dommere stavet scheeppens, men på side 5 schep- pens etc. Blandt mere reelle fejl skal anholdes en lille unøjagtighed på side 339, hvor man kan læse, at henrettelsen af Jens Nielsen i Horsens tugthus den 234

Made with