HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K N U D L I E B G O T T O G R O B E R T E G E V A N G ligst ved sydgavlens vesthjørne, hvor man, som ovenfor anført, ligefrem havde borthugget et stykke af det middelalderlige mur­ værk for at opnå et plant underlag for hushjørnet. Også på anden vis har man kunnet drage fordel af de gamle bygninger. Det gælder således de gode, røde munkesten - 26 x 1 3 ,5 X 8,5 cm store - som har været genanvendt overalt i de bevarede murdele. Det samme gælder enkelte omhyggeligt tilhugne kridtstenskvadre op til 35 cm lange. Sådanne er endog fundet indmuret flere steder i den eksisterende bindingsværksbygning og stammer måske fra de mid­ delalderlige bygninger. I det foreliggende tilfælde er det muligt at give en forholdsvis snæver datering af klosterbygningernes nedrivning, og da man må sætte nedrivningen i forbindelse med opførelsen af 1500-talshuset, får man altså samtidig en datering af dette hus. De først kendte beboere af ejendommen efter klostrets nedlæg­ gelse er familjen Krogemager, som nævnes 1547.12 Nedrivningen af klosterbygningerne må altså være sket mellem 1530, hvor husene nævnes i inventarieopgørelsen, og 1547, hvor Krogemagers bebor grunden. Skulle familjen Krogemager imidlertid - hvilket må anses for usandsynligt —i en kortere periode have boet i de gamle kloster­ bygninger, så er disse i hvert fald forsvundne inden 1555. Dette år får nemlig bogtrykker Hanns Viingardt skøde på en gård bag »pri- sonet«.13 Indkørslen til denne gård er sket gennem »slippen« mel­ lem det nuværende Gråbrødretorv 1 1 og 13. Som det kan ses af figur 4, er dette smalle jordstykke lagt tværs gennem den middel­ alderlige bygning, som i det foregående med al tænkelig sandsyn­ lighed er identificeret som: »thet hus hoss Prisonidh«.

2 1 0