HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

G R Å B R Ø D R E T O R V 13 ændringer i det københavnske bybillede, når sammenlignes med det tidspunkt, da klostret blev stiftet i 1238. Tidligt i 1200-tallet var Gråbrødreklostrets grunde beliggende uden for den egentlige by­ kerne, men i begyndelsen af 1 500-tallet var byen vokset og grun­ dene var nu centralt placeret og antagelig stærkt efterspurgte, da udstykningen tog sin begyndelse. De største klosterbygninger har med grundmur og flere etager sikkert været både bedre og flottere end de fleste borgerhuse. Dette i sig selv har dog ikke kunnet hindre nedrivninger. Kun i de til­ fælde, hvor bygningerne var »byplanmæssigt« rigtigt placeret, d.v.s. hvor de ikke lå i vejen for udstykningerne, kunne de få lov til at blive liggende, indtil brand og bombardement fjernede de sidste rester. Dette gælder således »prisonet«, som ødelagdes kraftigt ved branden i 1728, samt refektoriet ud mod Klosterstræde, der, en overgang i egenskab af Bryggernes lavshus, fik lov til at stå frem til 1807.11 Noget anderledes forholdt det sig med de mindre økonomibyg­ ninger. I nogle tilfælde må der have været tale om lagerbygninger og værksteder, som ikke umiddelbart kunne ombygges til beboelse. I andre tilfælde har husene været så små og så spredt placeret, at de ikke kunne tjene til en effektiv udnyttelse af grundene. Sådanne forhold må have gjort sig gældende for det nuværende Gråbrødre- torv 13. Det er derfor en sådan nedrivning af de middelalderlige bygninger, der er gået forud for opførelsen af det hus, som er gen­ givet på figur 3. Ved opførelsen af det efterreformatoriske hus har man opvist en sjælden grad af opfindsomhed. De gamle middelaldermure er hugget plane, og hvor det var muligt, udnyttet som fundamenter. Herved har man været i stand til at spare på de store natur-funda­ mentsten, som måske har måttet transporteres til byggepladsen langvejs fra. Denne udnyttelse af de gamle mure ses måske tyde­

14

209