HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I ikke indrømmede det mere end almindelig handlefrihed. Ved ud­ formningen af bestemmelserne om politiets eventuelle indskriden ved opløb og offentlige forsamlinger lagde man med tanke på erfa­ ringerne fra 1 860 fra alle sider vægt på den henholdende og dermed beroligende virkning, en trefoldig opfordring til adskillelse i kongens og lovens navn måtte formodes at have, så man i fremtiden kunne undgå de værste excesser, som i reglen skyldtes uovervejet, momen­ tan ophidselse. Det var ofte blevet fremhævet, at en politireform var det første skridt på vejen til den forbedring af det gensidige forhold mellem politi og befolkning, som måtte være det endelige mål. For at fore­ bygge uvilje og obstruktion fra starten anså justitsminister Casse det derfor for meget vigtigt, at man ved lov sikrede sig befolknin­ gens pligt til bistand under opløb, når en politiembedsmand frem­ satte anmodning herom. Og i folketinget føjede man til lovudkastet, at beredvillighed i form af pligt til at oplyse sin identitet på opfor­ dring af en politimand i uniform eller med politiskilt næppe kræn­ kede den personlige frihed. Et par paragraffer, der forbød enhver politimand at modtage belønninger for udført tjeneste og pålagde ham at udvise besindig optræden —under strafansvar i tilfælde af myndighedsmisbrug - glædede »hr. Sørensen« i København. Baggrunden for dem var gammelkendt, men den umiddelbare inspiration stammede utvivl­ somt også her fra urolighederne i 1860 og den diskussion, der op­ stod heraf og endnu var i frisk erindring. Lovens forbud mod dusører var et af de ældste principper for en nyordning af politiet, et af dem, der skulle tilvejebringe en ny ånd. Det var naturligvis rettet mod nytårsgratulationen, der plage­ de københavnerne året rundt og demoraliserede politistyrken, men efterhånden var blevet så almindeligt anerkendt, at udbyttet ansås

10 *

1 4 7