HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I I justitsministeriets regulativforslag fra efteråret 1862 var pro­ blemet imidlertid ikke udtrykkeligt omtalt, muligvis p.g.a. det næ­ sten implicite bortfald af eksamenskrav, idet det til gengæld var fremhævet, at de højere poster i politiet i reglen skulle besættes ved oprykning fra de lavere klasser. Borgerrepræsentationen lagde dog megen vægt på udtrykkeligt at få det nedfældet på papiret og øn­ skede desuden tilføjet, at forfremmelse i politiet skulle foregå efter duelighed og ikke efter anciennitet.228 Casse bøjede sig villigt og havde heller ingen indvendinger, da landstinget ønskede disse kva­ lifikationskrav optaget i loven. Med folketingets fulde billigelse nåede de uantastede frem til endelig vedtagelse. Det var dog ikke i loven, men i det særlige regulativ, københavne­ ren kunne finde et par af de ændringer, der betød mest for ham og i den almindelige bevidsthed symboliserede forskellen på gammelt og nyt, ja, næsten forskellen på enevælden og den konstitutionelle frihed. Disse kardinalpunkter drejede sig om en synlig nummere­ ring af betjentene og om disses bevæbning - spørgsmål, der havde været diskuteret ivrigt siden 1848.229 En tydelig nummerbetegnelse på politiuniformen til let identifi­ kation var jo blevet indført allerede i 1860 efter dette års urolige inspiration, og uviljen mod den forhadte politistok var så voldsom, at denne sikkert også var blevet afskaffet længe før 1863, hvis det blot havde været muligt at nå til enighed om, hvad man skulle finde på i stedet for. Selv om den engelske politistav blev foreslået allerede af kom­ missionen i 1848, var det kun med betænkelighed og ikke sammen med et forbud mod stokken, og denne vage ubeslutsomhed vedblev at spøge i flere år sammen med mindre heldige forslag om at ind­ føre sabel eller hirschfænger som almindelig bevæbning. Selv da 1857-kommissionen enedes om staven som den bedste løsning,

1 4 3