HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N indtryk«, men der er næppe grund til at betvivle, at vide kredse af den københavnske befolkning, efter sigende mange kvinder, pludse­ lig var blevet sentimentalt betænkelige ved udsigten til at miste »vores« vægter. Det nåede så vidt, at et par bondevenner i folke­ tingsudvalget, her gik Tscherning dog ikke med, stillede et mindre­ talsforslag om bevarelse af vægterne, og det fik en overraskende tilslutning i tinget. Nogle så det endog gerne vedtaget på bekostning af hele reformen, men efter en bevæget debat kunne det ved afstem­ ningen dog kun samle 33 stemmer mod 52. Den øjeblikkelige stem­ ning kunne være blevet udslaggivende, men nu slog man sig til tåls med resultatet. Da sagen blev taget op igen ved 3. behandling, op­ fordredes forslagsstilleren rent ud til at tage ændringsforslaget til­ bage, og det skete.224 I kvalifikationskravene til en stilling i politiet skete der ændringer på reformens lange vej fra plan til virkelighed. 1857-betænkningen havde i overensstemmelse med de gældende forhold fastslået, at en politiembedsmand normalt skulle have juridisk eksamen, men den samme kommission havde i 1860 ændret mening og foreslog, at kun de 2 direktører for fremtiden behøvede denne eksamen. Dette omsving fandt utvivlsomt sted takket være en intens presse­ kampagne. Især Fædrelandet havde gennem flere år uophørligt anbefalet denne ændring og hilste den derfor også med tilfreds­ hed.220 I 1860, før betænkningen offentliggjordes, havde bladet grundigt påvist undværligheden af en juridisk eksamen i en meget lang artikel, der imidlertid skæmmedes af et dårligt forslag til imødekommelse af ønsket om en ikke for bekostelig omordning af politiet; det byggede på en delvis, halvprivat bevarelse af vægter­ korpset. Artiklen er underskrevet P. (Ploug?).226 I kampen mod eksamensvæsenet støttedes Fædrelandet af de politiske menings­ fæller på Dagbladet.227

142