HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E og våninger synes ret vilkårlig og peger stadig kun i retning af bygningsmaterialer og ikke i retning af hustyper, og man kan da med støtte i det samtidige kildemateriale konkludere, at udtrykket »god købstadsbygning« har omfattet såvel gårde og huse som vå­ ninger og boder. Minimumskravet, hvad materialer angår, har været bindingsværk og tegltag, men var et hus af sten, måtte dette selvfølgelig være at foretrække og således være en endnu »bedre« købstadsbygning. Når dette punkt er trukket frem her, er det blandt andet også, fordi man adskillige steder møder den opfattelse, at kun gårde som Vibes og Grubbes er gode købstadsbygninger,277 hvorved f.eks. Lauridsens udmærkede våninger udelukkes fra at få dette præ­ dikat. De tre bebyggelsestyper, som vi har betragtet i det foregående, må siges dels at være repræsentative for den første byggeaktivitet i den nye bydel, dels at kunne virke tillokkende på de forskellige lag i samfundet og endelig alle tre at falde ind under betegnelsen »god købstadsbygning«. Men tillige bekræfter de hver for sig, at storgrundene - som tidligere nævnt —var alt for store til at omfatte kun een ejendom hver; og dette sammenholdt med den rige grundejergruppe fra Kort I styrker i høj grad formodningen om spekulation i den ældste christianshavnske grundfordeling. Alle tre grundes byggeri synes at have været foretaget med henblik på salg eller udlejning. Dette gælder selvsagt for alle våninger, der jo 1635 ofte var den eneste form for bebyggelse på flere af storgrundene, men det gælder også i udpræget grad for Sivert Grubbes tre helt ens gavlhuse tillige med Vibes to tvillinggårde på nabogrunden. De her fremhævede byg­ ningstyper kan derfor næppe betegnes som andet end spekula­ tionsbyggeri. 77