HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

H E L G E G A M R A T H våninger har været af en ret høj standard, og foretages der sam­ menligninger med det øvrige Danmark, må kvaliteten betegnes som høj. Det højt beundrede Nyboder kunne ikke byde på bedre levevilkår end Lauridsens Christianshavns-våninger.268 Det kunne nu være interessant at finde ud af, hvorledes forhol­ det mellem den af kongen krævede »gode købstadsbygning« og de her fremhævede huse har været. Udtrykket »god købstadsbygning«, der blev meget hyppigt an­ vendt i alt fald fra det 16. årh. og frem, findes til alt held define­ ret, men vistnok kun eet sted - nemlig i forbindelse med Varberg 1578, hvor det hedder, at en god købstadsbygning er en sådan, »som mures mellem stænger og tækkes med tegltag«.269 Sidste punkt har der været lagt megen vægt på, hvilket fremgår af, at man almindeligvis møder udtrykket »god købstadsbygning med tegltag«270 - ja, af og til møder man kun bestemmelser om tegltag alene;271 det, der sigtes til, er byggematerialet og ikke den enkelte bygnings størrelse og dimensioner. I forbindelse med Christian IV ’s nye byanlæg sigtes der til det samme, når det for Kristianopels vedkommende hedder, at der skal opføres »gode passerlige købstadshuse og våninger«,272 og der i fundationsbrevet for Kristianstad kræves gode og ustraffelige huse og våninger - og ikke gemene hytter.2'3 Samtidig med Christians- havns grundlæggelse, hvor jo kravet lød på god købstadsbygning, hvilket krav 1639 uddybedes til »gode og ustraffelige borgerhuse og boder, tegltækte«,2'4 haves to skøder fra det gamle København, hvor det i et skøde til Ivar Poulsen på en meget smal og langstrakt grund ved Nicolai Kirke hedder, at han skal sætte gode købstads­ bygninger derpå,270 samt for en lignende grund, der tilskødes Bol- dewin Blanckfort, at han skal lade opføre gode købstadsbygnin­ ger.276 O Denne skiften mellem betegnelserne købstadsbygning, bygninger

76