HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E ud af, at flere af disse ejere var døde kort efter 1619 (Cort van Busch 1625, Mikkel Vibe 1624, Sivert Beck 1623, Ivar Poulsen 1622 og Claus Condewin, der allerede begravedes maj 1619). Hans konklusion var da, at Kort I »viser os det ældste Christians­ havn og navnene på dets allerførste grundejere«.8 Vilh. Lorenzen tog ca. 20 år senere problemerne vedrørende både Kort I og II op til ny vurdering,0 men ofrede iøvrigt ikke ret megen plads derpå. Efter meddelelse fra H. U. Ramsing date­ rede Lorenzen Kort I til et sted mellem januar 1627 og december 1630 med støtte i påskriften »Hr. Statholder«, der står anført på storgrund 10- 1 1 . Hr. Statholderen = Frantz Rantzau udnævntes nemlig først 25. januar 1627; °g 9 - december 1630 solgte Rantzau en del af grunden, hvilket kortet ikke registrerer. Kort II fik Lorenzen til at ligge lige efter 1635, idet han sam­ menholdt det med 1635-synsforretningen og konstaterede de store lighedspunkter. Her kunne han konstatere, at Sivert Grubbe, der på Kort I stod opført på storgrund 55-56, og som i i62o’rne ejede storgrund 7, i det første tilfælde var forsvundet, i det andet erstattet af Jockum Beck. Kortet måtte da være udfærdiget efter Grabbes død marts 1636, men heller ikke meget senere.10 Endelig må det også nævnes, at Mogens Lebech har nærmet sig en datering, idet han kalder Kort I en kopi af den store af­ ridsning (fra december 161 7) , men han fører dog ikke nøjere bevis herfor.11 I det følgende skal der nu trænges dybere ind i disse daterings­ problemer, hvorfor det er nødvendigt at mobilisere hele det nævnte materiale på een gang. Det er naturligvis klart, at skøderne, der som forudsætninger har målebrevene, må betragtes som de bedste og sikreste kilder i kraft af deres retslige indhold, og desuden giver de også andre oplysninger bl.a. om grundenes dimensioner. Men på den anden side synes de langt fra tilstrækkelige til at udrede 3 i