HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968
H E L G E G A M R A T H ejernavnene er påskrevet med lidt løsere hånd, er dog både klare og tydelige. Som helhed bærer kortet præg af at være en kopi tegnet af en ikke-fagmand (ill. bag i bogen). Kort II (ill. p. 40-41 ) er i henseende til nøjagtighed betydeligt bedre tegnearbejde end Kort I og er tilsyneladende også udarbej det med anvendelse af både passer og lineal.1 På den anden side forekommer dette kort, der indeholder måleangivelser på to af grundene, og som i så henseende sikkert er ret pålideligt, dog som helhed noget »sjusket« eller måske snarere noget hastigt udført. Man kan tænke på den påbegyndte, men uafsluttede ornamentik øverst i højre hjørne, den klodset anbragte, ufuldstændige kolonne med ejernavne, samt endelig den forveksling af grund 23-24 med nr. 4 1, der har fundet sted under udførelsen. Også Kort II synes at være en kopi. For begge kort gælder det imidlertid, at det, der synes at have ligget til grund for deres udfærdigelse, hovedsagelig har været ønsket om at vise grundfordelingen. Havde det været af hensyn til befæstning, vandstand eller lignende, kunne man næppe have undværet nogle voldprofiler eller kanaltværsnit. Med dette for øje vokser da også interessen for, om muligt, at bringe disse i sig selv usikre kilder i sammenhæng med det øvrige langt sikrere materi ale for derved at få det fulde udbytte af dem. Kan kortene med rimelighed indpasses og placeres i forhold til skøder og målebreve, samt synsforretningen af 1635, vil vort kendskab til den ældste ejendomsfordeling være stærkt forøget. Dette er tidligere forsøgt for Kort I ’s vedkommende af Gerhard L. Grove, der iøvrigt var den første, der gjorde opmærksom på kortets eksistens. Han satte terminus post quem til 5. april 1619 - frihedsbrevets dato - og sammenholdt kortets grundejernavne med oplysningerne fra synsforretningen af 1635. Han konstate rede i al hast en gennemgående overensstemmelse og fandt tillige
3 0
Made with FlippingBook