HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

E R I N D R I N G E R med til bords, men de små - først 5 - senere 3 stks. - sad ved et lille bord i hjørnet af spisestuen henne ved »hullet«, så lidt pæn skulle man alligevel være. Det var gerne »dansekjolen« og løst hår; først senere, da vi kom med ved det store bord, var det galla for os. Kl. 5 eller 5^/2 myldrede gæsterne ind i stiveste stads og blev modtaget i entreen af lejetjeneren og stuepigen, der skilte dem af med overtøjet. De fleste kom kørende i droske, og lyden af heste­ trampen i gården er for mig uløseligt forbunden med minderne om de store fester i mit hjem. Så længe børnene var helt små, så de ikke meget til al stadsen. De blev holdt i barneværelset, hvor de spiste med Marie og kom i seng til sædvanlig tid kl. 7. Jeg husker dog, at min mor på denne tid til store middage altid optrådte i sort silke, højhalset og langærmet sommetider med kniplinger og med kappe på hove­ det. Senere emanciperede hun sig (ca. 1898-99) og anskaffede sig en cremefarvet brokadekjole, der endda var nedringet og med små, korte pufærmer, hvilket vakte stor forargelse blandt tanterne til begge sider; men kjolen var smuk og klædte hende storartet, især da hun havde hals og arme som en ung pige, ja, de var, som var de drejede, og ingen af døtrene kunne konkurrere med hende på dette punkt. I dagligstuen var stearinlysene tændt i kronen og på piede­ stalerne, og her tog mine forældre imod deres gæster. Hvor var de fine allesammen. Da jeg nu var skolepige, måtte jeg ind at hilse på dem før middagen, så jeg fik god lejlighed til at kigge på dem. Alle herrerne var i kjole - (om slipset var sort eller hvidt, husker jeg ikke. Jeg gætter på sort). De fleste havde ordner enten i knaphullet eller om halsen eller begge dele. Jeg havde ikke megen sans for »rang og stand og stjerne«, men justitsminister Nellemanns brede, blå silkebånd over skulderen og sløjfen med

l6l

I I