HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

E R I N D R I N G E R fantasi nok til at se dem! Derudaf kunne man læse sin skæbne, mente vi. Det havde jeg ikke fantasi nok til dengang; og dog hav­ nede jeg på et pragtfuldt slot med mange tårne og fine spir, så der var måske noget i den gamle overtro alligevel. Hvem ved? Der var også noget med, at man skulle sætte sine støvler på en eller anden tosset måde, gå baglæns i seng (hvem går for resten nogensinde forlæns i seng?) og fremsige følgende digt: hvis dug jeg skal brede, hvis seng jeg skal rede, hvis hustru jeg skal være, hvis navn jeg skal bære med ære?« Så ville man i drømme få svar på sine mange spørgsmål. Men skønt jeg er min families eneste søndagsbarn, har både drømmeguden og de andre hinsides ånder altid til min store ærg­ relse totalt ignoreret mig. Jeg fik aldrig svar på noget som helst, og jeg så heller aldrig spøgelser, hvad både min mor og flere af de ældre søstre påstod, at de ofte gjorde. 3. EN V I NTERDAG I BARNE SKOLEN Det er bagende varmt. Agnete og jeg har bestemt, at vi vil lege alfekonge og alfedronning. V i har plukket blomster, flettet kranse og tilsidst syet små buketter på et par hvide festonsbukser og et tilsvarende skørt til dronningen. Jeg er færdig med mit og har strakt mig i græsset, hvor jeg ligger og lader solen bage mig igen­ nem, mens jeg dovent ser på tjørnetræet, der vugger sine røde blomsterskærme mod den dirrende, dybblå himmel. Bag os står 141 »Hellige tre konger, sig mig i nat, hvem der skal være min bedste skat,