HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

Z E L I A N. A N D R U P billeder i serien, blandt andet den grædende moder med glycerin­ tårer på de blege vokskinder, men jeg nævner kun de enkelte, som jeg husker bedst. Det var absolut ikke sund underholdning for børn, men vi kom der gentagne gange og gik altid hjem med en glubende appetit. Sindsbevægelser tærer! Sommetider kom vi på museer med min far, og det var også en forlystelse; særlig elskede vi etnografisk museum. Jeg ville gerne have været på naturhistorisk museum, men det interesserede hver­ ken min far eller nogen af mine søskende, så det måtte vente, til jeg kunne gå der alene, hvilket varede længe. Separatistiske tilbøje­ ligheder var ikke velsete i denne så fast sammentømrede familie­ kreds. Skolen tog sig yderst sjældent på at tage eleverne på museum. Et påtænkt besøg på Thorvaldsens museum blev opgivet, da klasselærerinden, som skulle gå der med os, ytrede, at hun var bange for, at vi skulle »se uartigt på statuerne«. (Sic!) Så var det jo heldigt, at min far ikke nærede den slags æng­ stelser. På Hellig-tre-kongers aften fik vi lov at sætte tre tændte lys på aftensbordet. Da middagsmåltidet spistes kl. 16 eller i6j/2, var der hver dag aftensmad kl. 20. Det bestod af omtrent det samme som et nu­ tidigt frokostbord med forskellige slags afskåret pålæg og ost, men aldrig nogen varm ret. Senere dukkede flere slags salater op; sær­ lig yndet var »ruskumsnuskesalat«, en mayonnaise med mange slags grønsager dels rå og dels kogte. Den var også meget fin med radiseskiver og karse strøet over. Når det var frostvejr, tiggede vi æg, hvis hvider vi slog ud i et glas med vand og stillede dem ved et åbent vindue. Næste dag havde hviden dannet mærkelige figurer som drypstensgrotter eller fine, hvide slotte med tårne og spir - hvis man da ellers havde 14.0