HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

E R I N D R I N G E R de sma, buttede puncheglas på lav fod. Selve glassenes nedre halv­ del var matteret, og foroven var de prydede med en blomsterranke i mat glas på den klare baggrund. Punchebollen har nu stået i 33 år i mit skab, men den morsomme ske er forlængst gået ad undas. Glassene har jeg aldrig ejet, men en del af dem eksisterer endnu hos en yngre slægtning. Min far holdt en nytårstale, og vi drak året ind med megen højtidelighed. Bagefter var der almindelig taksigelse for det gamle år og almindelig rundkysseri, hvorefter man gik i seng. Foruden skøjteløbningen på Kastelsgraven var en af juleferiens yndede forlystelser at gå på Panoptikon. Det lå i nærheden af den nuværende hovedbanegård på det sted, hvor nu den store sky­ skraber er bygget op, efter at »Terminus« brændte for nogle år siden. Panoptikon var et »vokskabinet«, hvor man så historiske per­ soner og begivenheder og desuden rædsler for enhver smag. Der var Napoleon i flot uniform betragtende sin søn, den lille konge af Rom. Jeg tror også, at der var en stor krigsscene med Napoleon, der står på en træbro, men hvilket slag det hentyder til, ved jeg ikke - muligvis Beresina. Et andet sted så man gennem en rude den frygtelige brand i Burgteatret i Wien med ildskær og røg og kvalte damer hængende udover logeranden. Det gyseligste og derfor naturligvis mest appricierede var en serie tableauer »De onde veje«. Børn bliver jo ikke forgæves opfødt med Grimms eventyr og rystende spøgelseshistorier! I denne serie fulgte man en ung forbryders skæbne fra drikkeriet i knejpen til indbrud og mord på en gammel dame. Man så det ulykkelige offer lig­ gende halvt ud af sengen, mens morderen gennemroder kommode- skufferne. Sidste billede var henrettelsen, hvor bødlen står med den slebne økse ved siden af blokken og den knælende forbryder, der har hænderne sammenlænkede på ryggen. Der var mange flere

T3 9