HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

G A M L E F Æ R D S E L S R E G L E R ringe og vejene elendige - de bestod ofte kun af den bare mark, hvor man kunne køre i flere spor. Men en højesteretssag fra 1780 lader dog ane, at der også ude i landet var en tendens til højrekørsel. Retssagen drejede sig om erstatningsspørgsmålet, efter at to bøn­ dervogne var stødt sammen på Kongevejen ved Hørsholm, simpelt hen fordi kuskene var uenige om, hvilken side de skulle passere hinanden på. Den ene bonde troede, at der var højrekørsel, og den anden venstrekørsel, hvilket uundgåeligt måtte ende med et sam­ menstød, hvorved en hest blev dræbt på stedet. Men ved voterin­ gen om erstatningssagen i Højesteret erklærede en af dommerne, at han ville holde med den bonde, der havde troet på højrekørsel, »som vel ej er anordnet paa Landet, men her i Byen, og er almin­ delig Brug iblandt Bønder.«13 Systemet med højrekørsel bredte sig fra København ud i lan­ det. Netop det samme år, 1780, som den førnævnte højesterets­ dom, udsendtes en forordning om »den utilladelige Kiørsel og andre Uordener . . . paa Vejene, paa Stadens Grund uden for Por­ tene.«14 Anledningen til denne forordning var, at kongen var i færd med at lade anlægge nogle elegante veje fra hver af stadens porte. Den første af dem, den fra Østerport, var allerede færdig. På disse veje indførtes højretrafik, men på en særlig måde, i flere baner alt efter de forskellige færdselsmidlers fart og de kørendes sociale status: »Enhver som kiørende passere Adgangen til Stads-Porten, skal holde sig paa Steen-Broeen, og Arbeids- samt Bønder-Vogne, hvad enten de have Læs eller ikke altid kiøre langsom og sømmelig paa høire Side næst Jord-Veien i den Rad de ere komne, og ikke vige deraf, med mindre . . . nogen for dem kiørende Vogn enten kom til Skade, eller ved noget andet blev opholdt . . . saa at Midten af Broen altid holdes ryddelig til Forbie-Kiørsel for Kareter, Chai- ser og Phaetons, hvilke det dog paaligger at holde sig paa den

!25