HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1968

G A M L E F Æ R D S E L S R E G L E R

Karlene, begik nogen Forseelse paa Gaderne, med stærk Kiørsel eller U-ret at holde, med videre, som ofte forefalder.«9 Nogle år senere, i 1758, blev det alvorligt foreholdt, at numme­ ret skulle males »og ikke med Kride paaskrives, som nogle have fundet for godt at giøre, der strax bliver ukiendelig.« Enevældens lovgivning var ikke præget af senere tids ensartet­ hed - det var meget almindeligt, at der i én og samme forordning blev lovgivet om flere hinanden uvedkommende områder. I den førnævnte Kancelliplakat fra 1758 dukker pludselig henimod slut­ ningen en aldeles afgørende bestemmelse op for første gang, en bestemmelse, der siden er blevet grundlæggende i vore dages tra­ fik: højrekørsel - forudsætningen for, at man kan komme hel­ skindet fra en køretur. Det hedder kort og godt i forordningen: »Saa skal og alle forbemeldte Vogne, alletider kiøre paa den høyere Side af Gaden hvor henkiøres saa nær Rendesteenen som de kand komme . . . alt under een Rigsdalers Straf for hver som herimod forseer sig.« Om en sådan sidebemærkning i en forordning om noget andet virkelig er blevet overholdt, kan synes tvivlsomt; men bestemmel­ sen kunne dog være retningslinie i de vanskelige situationer, der opstod hvert øjeblik, når to vogne skulle passere hinanden i de smalle gader, med dybe rendestene i hver side. Man må formode, at der allerede før 1758-forordningen har været en eller anden form for uskreven lov, en gentleman-agreement, der bestemte, at man passerede hinanden højre om, idet man dårligt kan tænke sig, at kuskene, der mødtes med hver sin vogn, i hvert enkelt til­ fælde har diskuteret sagen. Et andet og vanskeligere spørgsmål er, hvorfor man netop be­ stemte sig for højrekørsel her i Danmark, medens man i andre lande, f.eks. Sverige, kørte i venstre side af vejen. Det er et pro-

1 2 3