HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E En forfatter som Palle Lauring går ganske anderledes radikalt til værks. Allerede i sin chokerende bog Danmarks håb og horn (1954) former han et nyt Absalon-billede, der bærer kraftige mær­ ker af den weibull-arupske afmytologisering og af forfatterens my­ stiske teori om »Kongelykke og Kongeskæbne«. Han er ikke util­ bøjelig til at mene, at Valdemar og Absalon havde planer om at myrde Svend Grathe ved blodgildet i Roskilde, og han mere end antyder muligheden af, at Valdemar den Stores død i 1 182 er et giftmord, som Absalon stod bag. Det er den weibullske teori om den vældige strid mellem de jyske Trugotsønner og Hvide­ ætten, der spøger bag denne hypotese. »Absalons drøm er klar: kongedømmet for Hviderne i tidens fylde«.202 Tesen - og dermed elementer til en ny myte - genfindes i Lau­ rings folkelige historieskrift: Valdemarerne ( 1 96 1 ) . Han følger Arups skildring af valgtrykket ved bispevalget i Roskilde og ved ærkebispevalget i Lund op. Absalon bliver køligt beregnende i sit forhold til Valdemar. Lørst da Svend er fældet på Grathe Hede, slutter Absalon sig for alvor til ham og opnår med det samme Roskilde bispestol.203 Også det nationale og udenlandsfremmede hos Absalon understreges. »Han er ude at studere, men han skal aldrig ud og studere videre«.204 Vi hører »aldrig om Absalons studier eller hans kendskab til kirkelig litteratur«.200 Han er en »hjemmedansk, snævrere i faget, ikke så vidt favnende europæisk ridder, undtagen hvor det ny europæiske er en klar fordel, for eksempel i forholdet mellem Herre og bønder«. Absalons hårdhed forties ikke, og de arupske betegnelser godsejer og godssamler knæ­ sættes; men Lauring tillægger hans magtstræben de højeste mål: Hvideætten på Danmarks trone og han selv - den ugifte og barn­ løse — efter sin død hvilende i et helgenskrin foran højalteret i Sorø Kirke - hans private sidestykke til Valdemarernes kirke i Ringsted.

7 9