HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K Christiern Pedersens udgave af Saxos værk, som ved Anders Sø­ rensen Vedels Saxo-oversættelse ( 1 575) , nationalhumanismens før­ ste storværk, der blev en forløber for Huitfeldts Danmarkshistorie og åbnede vejen for en bredere folkelig interesse for Absalon. Dens virkninger er endnu mærkbare i Holbergs Dannemarks Riges Histo­ rie. Det er fristende at se en sammenhæng mellem Seyer Schous- bølles oversættelse (fra 1752) og lovtalerne fra 1769-70, ligesom der er en klar sammenhæng mellem Grundtvigs fordanskning og Ingemanns Absalon-digtning, og hele romantikkens syn på den store ærkebiskop. Den fornyede og kraftige tilbøjelighed til Absa- lon-forherligelse, der dukkede op ved århundredskiftet, skal for­ mentlig ses i sammenhæng med nye Saxo-oversættelser som Winkel Horns (fra 1898) og Jørgen Olriks (fra 1906-08). Den kraftige reaktion, der kom til udtryk i brødrene Weibulls og Erik Arups arbejder, og som i nogen måde skød over målet, formåede ikke fuldt ud at fortrænge det nedarvede Absalon-billede. Enkelte dig­ tere søgte at holde det i live — f.eks. Thorkild Gravlund i sin Saxo-roman Danmarks Dreng (1932) og Nis Petersen, der i et lejlighedsdigt til en Absalon-udsendelse i radioen Set. Hans aften 1928 skabte et yndet deklamationsnummer - en sildefødt national romance - i digtet »Et kvad om en knes fra Peene«. Hovedperso­ nen er den unge vendiske høvdingesøn, men hans modspiller er den store kriger og fromme prælat, der i knesen, som nægter at knæle for Kristus, ser sin ligemand:

»—En træl kan trives, mens tiden skrider - en fri mand kender man på hans død!« -

Digtets episode er frit opfundet, men digtets holdning og atmo­ sfære henter inspiration fra Saxos vendertogsskildringer. Det an­ fægter ikke det traditionelle billede af bispe-krigeren.201

78