HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E

ledes redegøres der —som tilfældet har været hos de fleste af Kochs forgængere - for indholdet af Absalons testamente. Som Absalon fremtræder i dette vort nyeste folkelige historieværk, er han mindre krigeren og statsmanden end den kloge, retsindige gejstlige, der for en tid bragte harmoni i forholdet mellem kirke og konge, skabte orden og ensartethed i gudstjenesten og i kirkens forhold som helhed, hævdede kirkens ret over for den genstridige kong Sverre, fremmede klosterbevægelsen, især cistercienserne - og stred en næsten håbløs strid for cølibatets indførelse. Ikke en mand, der skabte epoke i rigets eller kirkens historie, men en over­ gangsskikkelse af usædvanligt format. Ej heller et overmenneske, men et menneske med dyder og fejl, en kraftfuld, handledygtig og vidtskuende personlighed, hvis gerning i hovedsagen er bundet til hans tid, men som i een henseende gjorde en indsats, der fik den største betydning for rigets fremtid: anlægget af borgen ved Havn - beskyttelsen og styrkelsen af den boplads, der engang skulle blive rigets hovedstad. K O N K L U S I O N I store træk har vi fulgt eftertidens dom over den store statsmand, kriger og bisp. Det er nævnt i indledningen til denne afhandling, at Absalon havde sørget godt for sit eftermæle, for så vidt som det næppe kan bestrides, at mangt og meget i Saxos skildringer har sit udspring i, hvad Absalon har berettet. Saxos værk har da også dannet kærnen i de skildringer, der i de vekslende tider er fremkommet af Valdemar den Stores rådgiver og ven. I middel­ alderens sidste århundrede føres traditionen fra Saxo direkte videre i værker som Knytlingasaga, Compendium Saxonis og den Sjæl­ landske Krønike - indirekte i Rimkrønikens magre Absalon-partier. Humanismen genvækker Absalon-interessen, ikke så meget med

77