HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E rede Absalon-billede. I sine geniale undersøgelser over Nekrolo- gierne fra Lund, Roskildekrøniken og Saxo188 viderefører han sin broders påvisninger af det tendentiøse i Saxos skildringer af Valde­ mar den Stores tidsalder og fremhæver især Saxos store uvilje mod ærkebiskop Eskil og dennes augustinsk-gregorianske kirkepolitik, en uvilje, der vitterligt havde smittet af på tidligere tiders historie­ skrivere, kräftigst hos Suhm,189 der betegner Eskil som »en slet Ærkebiskop efter Tidernes Tænkemaade«, mens f.eks. allerede Estrup var klar over, at Eskil var en af den danske kirkes store skikkelser. Alle senere danske historikere er enige heri. For Lau­ ritz Weibull var det magtpåliggende at vise, at det 12. århundre­ des Danmarkshistorie var præget af kampen mellem de teokratisk- gregorianske ideer, i første række hævdede af Eskil, og kongemag­ ten. I denne kamp stod Absalon ifølge Weibull ubetinget på kon­ gens side. Det hedder i nævnte afhandling: »Det avgörande mo­ mentet, lyckoomkastningen i dramat, kom den dag, alltid minnes- värd, då Eskil inför högaltaret i St. Laurentius i Lund 11 7 7 ned­ lade sin ärkebiskopsvärdighet. Mannen som efterträdde honom, var ur det andra lagret, Nordens Reinhold von Dassel, Absalon«. Lauritz Weibull er ikke den første, der har stillet den krigeriske tyske bisp over for Absalon. I sin skildring i Danmarks Riges Historie190 havde Johannes Steenstrup søgt at besvare det nærlig­ gende spørgsmål: »Kunde en gejstlig Mand . . . virkelig uden An­ stød færdes i Krig og Blodsudgydelse, ja være den egentlige Leder af Danmarks Hær og Flaade?« - med bl.a. at henvise til »Kejser Frederiks ypperste Raadgiver Reinald von Dassel, Ærkebisp af Köln og Rigskansler«. Han var, hedder det hos Steenstrup, »som Absalon af udadlelig Vandel, men i stærkere Grad dreven af Ær­ gerrighed end denne. Reinald havde desuden stillet sine rige Evner i Statens og Kejserens Tjeneste saa fuldstændig, at Kirken for ham ganske stod i Skygge i Sammenligning dermed; det var en En­ 73