HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K

Det siges uskånsomt, at Absalon dirrede ræd under bispekåben, cg hans sande kristentro drages i tvivl:

»Kun i Spydet sad hans Mod; Thi ej mer i Gud han stod. Brat han glemte Gud og Hjorden«.

Ja , Grundtvig synes at slutte sig til Suhms hårde dom over Ab­ salons gridskhed og magtsyge:

»Først for Landet, saa paa Vagt For sit Rov og for sin Magt Blottede den Biskop Kaarden. A k ! naar Kirken drager Sværd, Staaer i Tvivl den Svælget nær.1 1 '

Dette kritiske Absalon-billede afspejler imidlertid Grundtvigs strenge holdning umiddelbart efter krisen ( 1 8 1 2 ) . Da han i 1814 udgav en slags kommentar til Roskilde-Riim: Roskilde-Saga, måtte han vel fastholde, at det »klæder visselig en Biskop ilde« at op­ træde »med Heltesværd om Lænd«, men gør dog den indrøm­ melse, at »det aldrig klædte nogen Biskop bedre end han, thi han uddrog det kun mod Hedninge og Landets Fjender, og glemte ikke Bøn paa Valen . . .«. Han roses for sin flid »med at beskikke ordenlig Gang i Kirketjeneste og brede Kaaben over den Van­ kundighed og de Brøst, han ei kunde rette«. Mindre begejstret er Grundtvig for, at Absalon »indstiftede . . . det Munkebur i Soer« (klosteret!), men fremhæver, at Absalon »gjorde det til et synder­ ligt Vilkaar, at Munkene der skulde lade sig finde flittige til Land­ sens Krønike at beskrive« (jvf. Rimkrøniken ovenfor s. 33 og Huitfeldt sammesteds), selv om Grundtvig kalder det »et gran­

52