HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E Ion og hans broder et symbol, tegnet på genrejsningshåbet og ud­ trykket for, at der kan hentes nyt mod og ny livskraft i mindet om forgangen storhed. Vejen var på ny åbnet for myten om Absalon. G R U N D T V I G - I NG EMA N N - HAUCH Det var omtrent samtidig, at Grundtvig første gang gav sin be­ tagelse af Absalon-skikkelsen poetisk form. I digtet Sorø Kirke ( 1 81 0) standser han foran ærkebispens grav og hylder den mand, Han ser i Absalon-skikkelsen en forening af kristen fromhed og nordisk kraft (måske i bevidst modsætning til Oehlenschlåger, som i sin tragedie Palnatoke havde bekendt sig til sit ideal - sam­ spillet mellem nordisk kraft og ædel human fromhed). Absalon hyldes af Grundtvig som de hedenske venders vældige betvinger og som kirkens og kongens stærke støtte. Hans bispestav er både sværd og scepter. Han berømmes som lovgiver og som Saxos inspirator, thi uden Saxo måtte Grundtvig »forvildet uden Vei / Omvandre her i Fædrelandets Egne«. Ja , selv om Absalons grav fremdeles havde ligget foran kirkens højalter, ville Grundtvig have nedknælet på den.133 Umiddelbart efter Grundtvigs religiøse krise i vinteren 18 10 - 1 1 er tonen over for Absalon en helt anden. Han nævnes uden begej­ string i Verdens Krønike 18 1 2 , 134 og hans livs virke fremtræder i Roskilde-Riim ( 1 81 2 - 1 4) som et udtryk for en troens forfaldstid: »som tidlig mig den Følelse indgav, at det er stolt at være født i Norden!«

»Nu var Enden kommet nær Bispestav var blevet Sværd«.

4 *

5 1

V