HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E om Sindighed refererer Saxos skildring af Absalons vægring ved at overtage ærkebispesædet i Lund, og i det følgende afsnit gen- fortælles begivenhederne ved Cammin, hvor Absalon med roligt overlæg redder de danske skibe, som er indesluttet af talrige fjen­ der. I kapitlet Store Fortjenester af Staten omtales de navnkundige »Ministre og Helte Absalon og Esbern Snare, begge Sønner af den berømte Skjalm Hvide«,114 hvor også Absalons indsats for landets »indvortes Velstand« og videnskabernes befordring samt hans interesse for lovgivning understreges. Malling lader i sin bog beretningerne tale. Selv dømmer han ikke, former ingen karakteri­ stikker og øver ingen kritik, lader anekdoterne stå ved deres værd. Han skaber ingen nye træk til de beretninger, han bringer videre. Han genfortæller »myten«, som han har mødt den. Men hans valg af stof er præget af et vist mådehold og bestemt af beretningernes egnethed til at illustrere de gode, danske dyder, som hans bog skal berømme. P. F. S UHM Reaktionen mod den megen panegyrik kom fra P. F. Suhm. Alle­ rede i sin første lille Danmarkshistorie Historie af Danmark, Norge og Holsten til den studerende Ungdoms Bedste (1776) er han kritisk over for Absalons kirkepolitik, og denne kritiske holdning over for ærkebispen (og hans historieskriver, Saxo) kommer også adskillige steder til at præge hans mange og lange skildringer af Absalon i det store værk Historie af Danmark, bind V I, V I I og V III. Uagtet Suhm karakteriserer Saxo som værende »saa kiendeligen partisk for Valdemar og Absalon«,115 bygger han i alt væsentligt sine beretninger op på skildringerne i Gesta Danorum, ikke blot 47