HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E værre er Christiern Pedersens egen utrykte oversættelse af Saxo gået tabt. Den kunne måske have givet os et fingerpeg om, hvor­ ledes denne reformationstidens første store danske humanist så på den papistiske middelalderbisp. Vi må gøre springet til vor natio­ nalhumanismes store skaber, Anders Sørensen Vedel. I sin fortale til Saxo-oversættelsen (dateret 6. juni 1575) næv­ ner han ikke Absalon ved navn. Fortalen er rettet til den »Stor- mectigste Høybaarne Første oc Herre / Her Frederich den An­ den . . .« og fremdrager i sin omtale af Danmarks historie specielt kongerne og deres gerninger, hvorimod kongernes stormænd og hjælpere fremtræder anonymt. Det hedder med en ægte jysk lito­ tisk vending om højmiddelalderens stormænd: »De haffue icke allesammen veret lige onde oc forsømmelige / enten de haffue ført det Aandelige eller Verdslige Suerd«. Og kong Valdemar får æren for hele den gerning, som Saxo er tilbøjelig til at tillægge Absalon: »Kong Valdemar den første / er io stor loff værd / at hand icke aleniste inden Lands / haffuer fordret oc forfremmet Guds Ord i den beste mening / Men ocsaa christnet gantske Ryland / oc alle de omliggendis Øer oc Stæder / Ja ocsaa en stor part aff Landt Venden . . . hand haffuer selff personligen / giort mere end tiue Krigs taag ind i disse forneffnde Land / mere for denne Aarsage skyld / at hand vilde forfremme Guds ære oc den Christne Relligion / end sin egen ære oc Herredoms mact«.49 Vedel lægger i sin fortale ikke skjul på, at det har været et van­ skeligt arbejde at fordanske Saxos »Mørcke oc suare Latine«, ikke mindst fordi Christiern Pedersens Pariser-udgave er gået ud »paa Prenten . . . vden videre indsiun oc randsagelse«. Han har måttet foretage mere end 100 korrigeringer af sproglig art, men har i øvrigt stræbt efter at være trofast over for Saxos tekst, »at Læseren kunde vide huad hannem hører til / oc huad ellers er tillagd aff

2 5