HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

tv

Z E L I A N. A N D R U P

lektie så temmeligt uvedkommende. Men min far morede sig og lo og forklarede, til øjnene var nær ved at trille ud af hovedet på mig, og jeg vaklede i seng med en rigtig skidt samvittighed, for der var jo ikke blevet tid til at forberede nogen af de andre fag. »Det store kontor«, som rummet benævnedes i familien, var på een gang chefens kontor, konferenceværelse, læseværelse og fa­ miliens festsal; det var julestue, balsal og en uforlignelig legestue. Der var tæppe under skrivebordet og et meget stort tæppe midt på gulvet, der hang flere billeder på væggene, men jeg husker dem ikke mere. Kun ved jeg, at der over skrivebordet hang et maleri af en opkørt landevej gennem et bakket hedelandskab med blomstrende lyng. Billedet var vist erhvervet på en Charlotten- borgudstilling. Det var indrammet i en sortlakeret ramme med en forkrøbbet guldliste inderst. På de to piller flankerende sofaen hang et par lampetter til stearinlys og midt i loftet en lysekrone af mørkt, drejet egetræ. I vinduerne havde min mor en del af sine potteplanter; der var flere eksemplarer af agapantus, som hun særlig yndede; den jule­ træslignende arokaria talte mere til min fantasi end de kedelige agapantus, som jeg betragtede som »bladplanter«, hvilket er meget uretfærdigt. De blomstrede med dejlige, blå blomster, men det var som oftest om sommeren ude på landet, når der var så mange andre smukke blomster i haven. En tid stod en viftepalme, vel nok en sølvbryllupsgave (1893) naturtræsstativ beklædt foroven med barkskiver i tunger ved siden af den røde sofa. Om søndagen fik vi lov til at flytte møblerne ud til væggene eller ind i Asmussens kontor, og så gik det løs med opførelser af komedier —enten selvfabrikerede eller byggede over eventyr fra » 1001 nat« eller H. C. Andersen. Eller vi legede »alpegang«, gym­ nastikskole, skjul i mørke, eller vi spillede top, hvilket sidste natur­

1 5 0