HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R egetræsbord med udskåren træramme og indfældet klæde i sam­ me farve og derom fire stole svarende til sofaen. Alle vinduerne var draperet med et dobbelt sæt gardiner, hvide blondegardiner underst og derover vinrøde damaskes dito. Min fars store skrive­ bord med reol til lovsamlinger og håndbøger stod ved det neder- ste vindue på væggen ind imod kabinettet. I det modsatte hjørne tronede en vældig, hvid fliseovn med blankpoleret messing-fyrdør, en grel modsætning til den lille, kedelige ovn inde hos onkel Asmus- sen. Langs væggene var flere røde plydsstole og reoler, hvis hylder var bræmmede med røde klædesstrimler. I en periode stod her også et opretstående klaver, hvorpå vi børn måtte øve os efter kontortid for at skåne familien for »Ederland Hønsepige«, udtog af: »Den hvide dame« og den slags numre af »Ungdommens Me­ lodialbum«, som udførtes med behørigt fingerkravl. Senere van­ drede klaveret ind i spisestuen og erstattedes med en reol, hvori de tre yngste børn fik tildelt hver en halv hylde til skolebøger og leksika. Kontoret var nemlig også læsestue, hvor vi i gymnasietiden for­ beredte os til skolen. Hver aften sad vi med vore lektier om det firkantede bord, men det hændte jævnligt, at min far kom med sine dokumenter og indtog fjerdepladsen. Han holdt af at have mennesker om sig, når han arbejdede, og han interesserede sig levende for vort skolearbejde, hvilket vi ingenlunde påskønnede efter fortjeneste. Læste vi f.eks. Sallust, gjaldt det om at skjule dette faktum; for min far nærede stor forkærlighed for denne forfatter, og opdagede han, at vi læste Sallust, ville han absolut læse med os, hvilket fore­ gik med de vidtløftigste kommentarer om Roms indre og ydre politiske forhold, om embedsmændenes bestikkelighed, Jugurthas snedighed og hans mange rænker samt om hans sultedød i fængs­ let, alt sammen noget, som var den halvanden eller små to siders

1 4 9