HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

Z E L I A N. A N D R U P den rummelige gård. Man går op ad en bred og velholdt trappe til første sal. Når man står på reposen her, har man en dør til højre og en dør til venstre. Den sidste bar firmaets skilt, højeste­ retssagførerne F. Asmussen og A. Hindenburg, og førte direkte ind i forkontoret, en tofags stue til gården. Fra vinduespillen og ned gennem de to trediedele af stuens længde stod en mægtig firedobbelt, skrå pult med et plant stykke i midten. Herpå stod lamperne, skrivetøjerne, en rund porcelænsskål med revne i låget til en bred, flad pensel. Skålen var fuld af vand, som brugtes til at væde de brune papplader til kopiering af post. Der var papir­ knive og sakse, flasker med gummi, lak og segl, lys og tændstikker og mange andre spændende ting, som mine fingre ofte kløede efter at få fat på. Pulten skrånede ned til begge sider og dannede de fire pladser til »kontoristerne«, som fuldmægtigene dengang betegnedes. De sad på høje, firkantede taburetter betrukket med råt svinelæder. In­ gen rygstød. Her er mange unge jurister, som senere dannede ansete firmaer i København, begyndt med at slide deres buksebag (Am- mentorp, Kondrup, Bohn-Rasmussen o .fl.). Ved det venstre gardin­ løse - kun kapper - vindue stod et gult skab i vindueshøjde og her­ på en kopipresse, som lignede en gigantisk rullepølsepresser af jern, og heri lå kopibøgerne med deres nummererede silkepapirsblade. På vinduesposten hang »nøglen« nemlig til et af den lange række grønmalede »dasser« med jalousidøre, som dannede den ene side af gården. En tilsvarende nøgle må have hængt i køkkenet, idet stuepige og kokkepige ligesom kontorpersonalet var henvist til »at gå i gården«. Rummet under pulten var i hele sin længde opfyldt af en lang trækasse, der fungerede som papirkurv, og hvori vi børn tit gik på jagt efter frimærkepapir eller stumper, som vi kunne bruge til at klippe af eller tegne på. Den var også et vældigt godt gem­ 144