HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R I firserne var det et fornemt hus. Ejeren var en velhavende vinhandler, som satte sin ære i at holde huset i tip-top stand. Der blev årligt vasket facade, trappegangen holdtes smukt malet, linoleummet fornyedes, når det tiltrængtes, og lejernes ønsker om reparationer opfyldtes altid hurtigt og uden indvendinger. Til dette hus flyttede min far i 1886. Han havde lejet første­ salen, som skulle huse forretningen, firmaet højesteretssagførerne Hindenburg og Asmussen, og tillige tjene som privatbolig for ham selv og hans talrige familie. Lejligheden bestod af elleve værelser foruden bad med kloset, pigeværelse og køkken. Fra gaden tæller man tretten fag mod syd og fra gården lige så mange vinduer. Trods den lidt tvivlsomme beliggenhed - Dr. Tværgade var kun »fin« i den ende, der går ud til Bredgade - var det sandelig en fornem ejendom med »her­ skabelige« lejligheder. Jeg var knap 2 år, da vi flyttede derhen, og vi boede der endnu da jeg blev gift i 19 1 o. Dette hus blev således rammen om min barndom og ungdom. Bortset fra sommeropholdene i forskellige villaer ud langs Øresundskysten har jeg ikke boet andre steder med min familie. I løbet af 24 år skifter meget i et hjem. Værelserne får forskel­ lig anvendelse, møbler kommer og forsvinder eller flyttes fra den ene stue til den anden. Også menneskene skifter i årenes løb både på kontoret og i hjemmet; men enkelte ting bliver stående, en­ kelte mennesker forbliver. Lad mig da nu prøve at beskrive mit hjem, således som jeg husker det gennem en årrække i min barndom, og samtidig for­ tælle lidt om de mennesker, som udover familien dagligt færdedes i det. Man kommer ind ad en bred port, så bred at vogne kan køre ind og afsætte folk ved opgangen til venstre og derefter vende i

1 4 3

Made with