HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967
S I G U R D J E N S E N var efter alt at dømme et overstået stadium. 1876 tegnede sig som et kriseår med stærk pengemangel og arbejdsløshed. Men selve den ringe økonomiske aktivitet kan have frigjort en del kapital, som lå og ventede på en gunstig og - ikke mindst - nogenlunde sikker placering. Blandt andet derfor var det frugtbart, at lånet var ud budt til offentlig tegning og på en sådan måde, at det i høj grad appellerede til de mindre kapitalejere (små obligationsstørrelser, kortvarig amortisation og mulighed for i første omgang kun at indbetale 10 pct. af lånet og resten siden). Lånet blev udbudt til kurs 90. Disse forhold må have forekommet kapitalejerne favorable, for tegningen gik hurtigt, og da mange obligationskøbere ikke nøjedes med at indbetale den første rate på 10 pct., men straks indbetalte alle 90 pct., strømmede pengene ind i kommunens kasse i et sådant omfang, at det kom helt bag på de kommunale myndigheder. Det gik naturligvis ikke an at have store kontante summer, som skulle forrentes, liggende som død kapital, og kommunen havde på da værende tidspunkt kun etableret forbindelse med to banker, hvoraf den ene ikke modtog indlån. Man måtte altså i hast til at sørge for passende placeringsmuligheder for pengene, indtil disse skulle ud betales til kommunale formål. Det var næppe med nogen større glæde, at finansborgmester Fenger den 15. maj 1876 i borger repræsentationen gjorde rede for denne ikke særlig flatterende situation, efter at et medlem, Moses Melchior, havde afæsket ham en redegørelse. Det vigtigste var imidlertid, at pengene var kom met godt ind, og at kommunen havde fået lånet på gode vilkår, og Moses Melchior understregede da også med glæde dette sidste forhold, da han takkede borgmesteren for redegørelsen. Begge fandt, at der var grund til at tro, at det i stor udstrækning var de mindre kapitalisters midler, der denne gang var blevet udlånt til kommunen.34 118
Made with FlippingBook