HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

C A R L E M I L F E N G E R S O M B O R G M E S T E R som finantsiel Borgmester ved at sætte Indkomstskatten ned til i 2/5 pCt, hvorover de Indfødte ere bievne noget forbausede, jeg havde nær sagt betuttede, saasom de endelig vilde have den høiere. Det er nogle løierlige Grise disse Indfødte.«30 Udviklingen kom imidlertid til at dokumentere, at det ikke var Fenger, der havde været det klogeste hoved i denne sag. Det varede ikke længe, inden skatteprocenten igen måtte sættes op. Den nåede i små ryk det af loven fastsatte maximum, 3 pct., i 1880, og Fenger havde endnu ikke været borgmester i et år, før kommunen var i gang med at optage store lån. I 1870’ernes første halvdel, da konjunkturerne var gode, låne­ mulighederne store og skatteevnen betydelig, var man ikke kom­ met i gang med en del påtrængende opgaver, bl.a. sygehusbyggeri. Nu måtte man arbejde med problemerne under betydeligt vanske­ ligere vilkår. Allerede i februar 1876 måtte borgerrepræsentationen beskæftige sig med et midlertidigt lån på 1 mill. kroner,31 og i foråret samme år blev der udbudt første halvdel af et kommunalt lån, der skulle indbringe kommunen 10 mill. kroner i effektiv kapital. Anden halvdel skulle efter planen tidligst udbydes i 1878. Det skete på en måde, der stred mod Fengers ønsker, idet amortisationsperioden blev kortere end foreslået af ham, og det blev fremlagt til offentlig tegning og ikke som foreslået realiseret gennem en bank, men da tegningen blev en succes, var han stor nok til at indrømme, at det var ham, der havde taget fejl.32 Stadens første egentlige obligationslån var optaget i 1854, og nye store lån var optaget i 1859 og 1869.33 Provenuet var investe­ ret i kommunale anlæg, og det var ganske naturligt, at man nu gik lånevejen for at skaffe penge til lignende investeringer, men man forstår godt, et en større lånetransaktion netop nu kunne volde hovedbrud. Pengerigeligheden fra i87o’ernes første halvdel 117