HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

A L B E R T R A S M U S S E N de tidligere ejere til anden og nyere bebyggelse. Beboerne i kvar­ teret var nu arbejdere og småhandlende. Således gik det i mange år, men omkring 19 10 kom der også fremmede til kvarteret. Der var på det tidspunkt en stor udvandring fra Polen og de russiske Østersøprovinser til Amerika. I denne strøm af udvandrere var der også nogle, der ikke skulle længere end til København. Det var håndværkere, skræddere, skomagere og kasketmagere. Deres penge var små, og de fandt bolig i dette kvarter. De havde mange børn, og man så de mørkhårede børn gå på indkøb i for­ retningerne. I de små lave stuer sad ofte hele familien og syede, og med stor nøjsomhed lagde de skilling på skilling. Man sagde om dem, at de kunne klare sig med blot en lille pose kul hele vin­ teren. Det skulle forstås således, at de, når de frøs, ganske simpelt tog posen på nakken og løb omkring bordet, og når de følte sig varme, gav de posen til næste mand. Men det har nok været en vittighed. Ganske målbevidst arbejdede de hen mod bedre kår, og mange blev da også selvstændige forretningsmænd, som, da de blev velhavere, flyttede ud til egne villaer på Amager og i Brønshøj. Men langt de fleste af kvarterets beboere var dog danskere, jævne arbejdere med ringe løn, men med et større antal børn. Der fandtes også enkelte, der opgav kampen for tilværelsen og trøstede sig med flasken. Et meget stort antal beboere var gamle mennesker, der hutlede sig igennem med en karrig alderdomsunderstøttelse. I en­ kelte huse rykkede også nogle af de såkaldte glædespiger ind. De var dog allerede meget stærkt på retur, og gaderne kan betragtes som retræteposter for dem. Man kunne se disse fede kvindemenne­ sker lure efter bytte fra deres vinduer. Kvarteret havde også mange mærkelige forretninger med gamle ting, møbler, sengetøj og meget andet ragelse. Flere havde også kasser med bøger, og det siges, at man kunne gøre gode fund her til priser, der lå langt under den reale værdi. Det kom af, at de handlende ikke var særlig stive i

1 7 8

Made with