HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

H E L S I N G Ø R G A D E S S U K K E R H U S’ B R A N D

forfatternavne, men bestemte prisen efter bindets udseende. Altså et meget broget kvarter, som ikke siden er set i byen. Det var dette kvarter, der d. 7. januar 19 12 blev ramt af en af de største brande, der har været i København. Det var så voldsomt, at man frygtede for, at det hele kvarter skulle gå op i luer, og det var en meget vanskelig opgave for brandvæsenet at bekæmpe ilden på grund af de snævre gårde, der fandtes. Jeg boede som barn netop i dette kvarter i ca. et halvt år, indtil det hus, vi skulle flytte ind i på Amager, blev færdigt. Huset var nr. 34 i Dronningens Tværgade, lige i nærheden af Borgergade. Det var et frygteligt halvt år for mig. Stuerne var ganske små, og der var lavt til loftet. Der var ingen korridor, så man gik lige ind fra trappen, der for hver etage havde en lang gang, der gik gennem hele huset. I vort gårdværelse rumsterede rotterne natten lang, så den dør blev stedse aflåst. Dørene ud til trappen kunne, trods godt låsetøj, blot ved et tryk mod den rådne dørkarm lukkes op, og to gange havde der været indbrud, da vi kom hjem. Så måtte vi hen på Store Kongensgades politistation for at anmelde tyveriet, men der kom aldrig noget resultat af vor henvendelse. På den lange gang foran dørene hændte det ofte, at fulde mænd søgte derop for at finde natteleje. En aften, da jeg kom fra spejder­ møde, vendte jeg om på trappen, jeg turde ikke gå forbi en so­ vende mand. Nede på gaden fløjtede jeg i min spejderfløjte. Min moder kom til vinduet og råbte ned: - Hvorfor kommer Du ikke op? Jeg råbte så: - En fuld mand! Min moder var en lille spinkel dame, men med et stort mod i sig. Med en kost verfede hun manden ned ad trappen og slap ham ikke, før han var ude på gaden, så kunne vi atter gå op. Det var jo trist, men episoden havde dog en morsom ende. V i opdagede senere, at manden virkelig logerede på etagen under os. Han hilste nok så

1 7 9