HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S dive mennesker til stede, slet ikke så lidt i de dage, og af dem teg­ nede de seksogtyve sig straks som medlemmer af foreningen. Grun­ den var nu lagt, men det viste sig fra begyndelsen, at det er van­ skeligt at starte noget nyt af denne art. Ved udgangen af det første år var der ikke mere end fireogfyrre medlemmer —der var netop hos de fattige syersker en udbredt mistillid til hjælp og støtte fra en sådan sygekasse som »Den gjensidige«. Over for denne alt for svage tilgang blev det hævdet, at syerskernes løn var for ringe til, at de kunne indbetale så meget, at en sådan kasses fremtidige eksistens var betrygget i tilstrækkelig grad. Det var mængden af medlemmer, der skulle gøre denne forening økonomisk sikker og virkningsfuld i social henseende. Da det så nok så mørkt ud, fik L. I. Brandes en lys idé, der var lig med en redningsbøje i et oprørt hav. For at vinde virkelig fremgang skulle de årlige medlemsmøder gøres for­ nøjelige gennem lødig underholdning, der ved samvær før og efter rystede medlemmerne sammen. Ved det første årsmøde af denne art sang selveste Peter Schram, vor operas forgudede kammer­ sanger, og han blev ved og blev ved, til det endelig var opbrudstid. Medlemmerne mere end morede sig, og fra da af udviklede disse aftenunderholdninger sig til det ganske særlige. Der gik ligefrem frasagn om dem, og der blev ikke blot fremgang, men en mægtig stigning i medlemstallet. Snart blev det nødvendigt at dele årsmødet i to aftener. Simpelt hen fordi der ikke var et tilstrækkeligt stort lokale at få. På en måde kan man sige, at L. I. Brandes atter havde fundet de vises sten - som så ofte før, når det gjaldt hans filan­ tropiske gøremål. Det var med velberåd hu, at L. I. Brandes ikke kaldte sin for­ ening for »sygekasse«, men gav den navnet »Den gjensidige Hjælpe­ forening for kvindelige Haandarbejdere«. Det gav en videre ram­ me - og den blev straks taget i brug. Meget beskedent grundlagde han et lille bibliotek til udlån - det var jo længe før folkebiblio­

t