HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

Raadstuearkiv (nu: stadsarkiv), hvor han virkede som assistent i året 1 9 1 5. Senere kom han til rigsarkivet, og 1929 blev han landsarkivar for det nørrejyske landsarkiv i Viborg. Da han i 1945 overtog ledelsen af Københavns stadsarkiv, mødte han derfor med stor erfaring både som arkivmand og som arkivchef. Der foretoges i hans cheftid en enkelt udvidelse af arkivets arbejdsområde, og det faste personale udvidedes i takt med arkivets øgede arbejds­ opgaver, men i øvrigt fastholdt Aakjær dette arkivs specielle tra­ ditioner, således som de har udviklet sig gennem generationer. Reformer for reformernes egen skyld lå ham fjernt. Som chef var han meget afholdt. Hans medarbejderes vel lå ham altid på sinde. Da han overtog ledelsen af stadsarkivet, blev han også redaktør af Historiske Meddelelser om København, og dette hverv udførte han med vågen sans for, hvad der kunne fremskaffes af læseværdigt stof om stadens historie og topografi, samtidig med at han sørgede for, at det, der bragtes, var skriftet værdigt både i henseende til indhold og til form. Selv skrev han ikke i Historiske Meddelelser, og det havde sin naturlige forklaring. Da han i 1945 kom til Kø­ benhavn, var han endnu ikke færdig med de omfattende studier i forbindelse med de middelalderlige jordebøger, som udgivelsen af Kong Valdemars Jordebog havde kastet ham ud i. Der var ting, som skulle bringes til afslutning, og der var efterslæt, som skulle gives afhandlingsform, og da disse arbejder var bragt til ende, blev han (i 1956) rigsarkivar. Han var med til at redigere billedværket »København før og nu« (1946-50), og en lille, men fornem afhandling om et københavns- topografisk emne i Festskrift til Axel Linvald (1956) viste, hvad han formåede at præstere også på dette område. Aakjærs indsats for historien var imidlertid ikke begrænset til hans forfattervirksomhed og hans gerning som arkivmand. Han var til stadighed den, der var villig til at gå ind for ethvert godt