HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963
S v e n d A a k j æ r 2 0 . J A N U A R 1 8 9 4 — 1 2 . J A N U A R 1 9 6 3
Ved rigsarkivar, dr. phil. Svend Aakjærs død har nordisk kultur historisk forskning mistet en af sine betydeligste udøvere. Svend Bregendahl Aakjær var søn af digterægteparret Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl, og han havde en ligesom medfødt evne til at udtrykke sig let og klart, i skrift som i tale. Men som forskningsområder valgte han ikke det let tilgængelige. Hans spe ciale blev grænseområdet mellem filologien og historien med ud strakt benyttelse af talmateriale. Hans bog »Maal, Vægt og Takster i Danmark« (1936) er højt skattet som videnskabeligt arbejde og stærkt benyttet som håndbog, men fritidslæsning er den ikke. Hans hovedværk, udgaven af Kong Valdemars Jordebog (1926-45) med de lærde og grundige kommentarer, der velfortjent skaffede ham æresdoktorgraden fra Lunds universitet, vil heller ikke blive folkelæsning, men værket hører til de monumentale i vor historiske litteratur. Stednavnestudier, medarbejderskab ved Danmarks gam le Landskabslove, studier over forskellige jordebogsproblemer og arbejder vedrørende de ældste matriklers historie ligger på linje hermed. Ved siden af disse forskningsarbejder af høj videnskabelig kva litet skrev Aakjær også en række artikler med et mere folkeligt sigte, bl.a. af lokalhistorisk art, dels i fagskrifter og samlingsvær ker, dels i dagspressen. Desuden var han en elegant og fængslende foredragsholder og oplæser. Som arkivmand fik han sin første uddannelse i Københavns
7
Made with FlippingBook