HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

J O H A N J Ø R G E N S E N adgangen til embeder og æresposter samt bestemmelsen om de 32 mænd. Havde de oprindelige privilegier haft »social slagside«, var dette i endnu højere grad tilfældet efter denne revision. De fire håndværkere, hvormed de 32 mænd var blevet suppleret i den »demokratiske« tid under belejringen, havde selvfølgelig ingen mulighed for at gøre sig gældende, når hele den øvrige forsamling tilhørte handelsstanden, og een gang valgt fik de ingen efterføl­ gere. Også i København mærkedes det nye styres faste kurs. Både opførelsen af Kastellet og de påfaldende mange militære alar­ meringsøvelser i disse første år efter 1660 havde adresse til såvel hjemlige som udenlandske fjender af det herskende styre.11 Under disse omstændigheder var det kun naturligt, at Universitetet, som på stændermødet i 1660 havde taget galt bestik og optrådt på adelens side, året efter fik en lektion. Rector magnificus og et medlem af hvert facultet blev da beordret til at overvære udleve­ ringen af de øvrige stænders privilegier —uden selv at opnå noget som helst.12 Lige så selvfølgeligt var det, at professor Chr. Nold, som havde skrevet, at valgte fyrster var at foretrække for fødte, og at det var tilladeligt at rydde en øvrighedsperson af vejen, blev suspenderet og afsat 1667.13 1669 kom turen til de københavnske skomagere, der havde besværet sig over at skulle betale konsum­ tion. Præsident, borgmestre og råd fik i den anledning blot ordre til at love de genstridige militært besøg og påfølgende afstraffelse, såfremt de ikke skikkede sig.14 Uforstående lærde, der tillod sig at lufte afvigende meninger, og opsætsige håndværksfolk var således vist til rette, men regeringen lod det ikke blive derved. I eet og samme år, 1662, forefaldt nemlig to processer mod fremtrædende medlemmer af det københavnske patriciat. I april fik generalfiska- len Søren Kornerup befaling til at rejse anklage mod borgmester Hans Sørensen og rådmand Hans Johansen på Christianshavn,

14