HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E betimelig forekommes og viteres«. Hvad den militære exekution måtte savne i popularitet —»Dend militariske execution naadigst at motte affskaffis, hvilcken hvo der først anbract haffver i freds tid offver forarmede tro vndersaatter, har sandelig giffet et skade­ ligt Raad . . .« hedder det i et bønskrift' til Christian V kort efter hans tronbestigelse - det havde den til gengæld i effektivitet. Det leverede borgerne i Vordingborg bevis for 1664, da de først und­ slog sig for at betale kvarterpenge og derpå, da de havde fået stillet exekution i udsigt, indbetalte mere end befalet.8 Lignende oplevelser havde borgerne i både Nibe og Præstø, Fåborg og Ribe.9 Greb regeringen ikke altid ind i byernes almindelige styrelse, så kunne på den anden side de lokale myndigheder aldrig vide sig sikre i deres dispositioner. Da borgmester Knud Jacobsen i Odense 1667 afsattes i forbindelse med en strid med admiralitetsråd og landsdommer Jens Lassen, blev det fastslået, at borgmester og råd ikke havde myndighed til at dømme en kongelig betjent. Skulle der udnævnes en rektor i Ribe eller Fredericia, eller skulle der træffes en vigtigere afgørelse i administrationen af Ålborg Stifts­ hospital, skete det let, at sagen gik til tops.10 Under sådanne forhold kunne hovedstadens indbyggere nok ængstes for deres privilegier. Løftet fra de bevægede augustdage i 1658 var lidt tøvende, men loyalt blevet indfriet i marts 1659. Men da kongen -- og nu kongen alene - i juni 1661 fornyede privilegierne, var der unægtelig sket visse ændringer. Bevillings­ retten til told og accise var forsvundet, og løftet om deltagelse i statsstyret havde fået den næsten tilintetgørende tilføjelse, at det først skulle ske, »når vi godt befinder«. Desuden skulle det snart vise sig, at skatte- og indkvarteringsfriheden aldeles ikke blev re­ spekteret. Tilbage var altså stabelretten, retten til at besidde jordegods (som nu ikke længere var noget særligt københavnsk privilegium), *3