HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5
D I T M E R O G J O H A N B Ø F K E
brev. To år efter blev han assessor i Kammerkollegiet og medlem af Kommercekollegiet, hvor han dog ikke synes at have gjort sig særlig gældende, måske fordi han allerede 1687 blev viceamtmand og 1693 virkelig amtmand over Antvorskov og Korsør amter, for så året efter at blive udnævnt til etatsråd og amtmand for Born holm.20 Gennem sit ægteskab 1684 med diplomaten Conrad Bier- mann v. Ehrenschilds datter Anna Maria knyttedes han til ledende kredse, en tilknytning, der styrkedes ved søsteren Maries ægteskab med rentemester Henrik v. Stockens søn.27 Noget særlig aktivt med lem af den toneangivende kreds har Bøfke næppe været. Mest har han vist interesseret sig for sit gods Førslevgård, hvis tilliggende han forøgede.28 Med Hans Bøfkes eneste søn Conrad, der synes at have været ganske ubetydelig, og som kun gjorde sig bemærket ved at tabe store summer i kort- og terningspil,29 uddøde 1739 også den mandlige adelige linie. II Samtidigt med Ditmer Bøfke levede i København en broder til ham ved navn Johan (d. æ.). Også han var kræmmer, 1642—55 havde han nogle småleverancer til staten af isenkram og sadel magerarbejde.30 Selv om han ikke nåede broderens position, må han dog have hørt til standens mere fremtrædende medlemmer, fra 1645 og til sin død tyve år senere var han ejer af en gård på Amagertorv,31 der ikke netop var småfolks kvarter. Da kræmmer lavet 1651 skulle organiseres, var han blandt de 8 fornemste og ældste, der skulle opsætte artiklerne; som broderen var han 1661 blandt de københavnske underskrivere af Suverænitetsakten, og ligesom denne var han medlem af de 32 mænds forsamling. Vi tør af disse få efterretninger skønne, at også Johan Bøfke har været en dygtig mand.32 I kræmmerlavets lavsbog støder man imidlertid endnu en gang 59
Made with FlippingBook