HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5
J O H A N J Ø R G E N S E N
måtte således Rasmus Cornelisen og Lorenz Mohr standse deres forretninger lidt ind i 1680 ’rne. Ikke desto mindre har Bøfke sikkert i det store og hele skønnet rigtigt, når han anbragte så stor en del af sine midler i københavn ske ejendomme og forretninger. Hovedstaden var i disse år inde i en kraftig udvikling, der bl. a. gav sig til kende ved en stærk væxt i indbyggertallet. Oven i købet medførte byens egenskab af rege ringssæde og den store garnison, at en ikke ringe del af det øvrige lands indkomst forbrugtes her, som det også fremgår af den kends gerning, at København havde et kæmpemæssigt indførselsoverskud. En kræmmer kunne, alt taget i betragtning, godt tillade sig at se lyst på fremtiden. Ditmer Bøfke overlevedes af to sønner. Den ældste, Jørgen,24 fulgte i faderens spor. 1672 indtrådte han i kræmmerlavet, og omtrent samtidigt ægtede han kirkeværgen og kræmmeren David Mohrs enke, der vistnok hed Susanna Egenhoff. Faderen hjalp ham som nævnt med et betydeligt lån, og den forretning, han drev i sin gård på Amagertorv, har næppe hørt til de små. Som faderen blev han medlem af de 32 mænds forsamling og derpå, i 1688 , rådmand. 1687—96 ejede han Sandholmgård, og 1694 blev han regnet for så velstående, at han mentes at kunne yde et statslån på 2.000 rd.25 — en tillidserklæring, han har modtaget med den i sådanne til fælde brugelige beskedenhed, noget lån synes han i hvert fald ikke at have givet. 1694 ægtede han biskop Hans Wandals datter Ma ren, som overlevede ham efter et barnløst ægteskab; og da hans børn af første ægteskab alle synes at være døde som små, uddøde den borgerlige gren af slægten med ham 1699 . Medens Jørgen Bøfke således med held holdt slægtens position i borgerstanden, gik halvbroderen Hans over i den nye embeds- og godsadel. Som dattersøn af Hans Nansen fik han 1682 våben 58
Made with FlippingBook