HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

J O H A N J Ø R G E N S E N

måtte således Rasmus Cornelisen og Lorenz Mohr standse deres forretninger lidt ind i 1680 ’rne. Ikke desto mindre har Bøfke sikkert i det store og hele skønnet rigtigt, når han anbragte så stor en del af sine midler i københavn­ ske ejendomme og forretninger. Hovedstaden var i disse år inde i en kraftig udvikling, der bl. a. gav sig til kende ved en stærk væxt i indbyggertallet. Oven i købet medførte byens egenskab af rege­ ringssæde og den store garnison, at en ikke ringe del af det øvrige lands indkomst forbrugtes her, som det også fremgår af den kends­ gerning, at København havde et kæmpemæssigt indførselsoverskud. En kræmmer kunne, alt taget i betragtning, godt tillade sig at se lyst på fremtiden. Ditmer Bøfke overlevedes af to sønner. Den ældste, Jørgen,24 fulgte i faderens spor. 1672 indtrådte han i kræmmerlavet, og omtrent samtidigt ægtede han kirkeværgen og kræmmeren David Mohrs enke, der vistnok hed Susanna Egenhoff. Faderen hjalp ham som nævnt med et betydeligt lån, og den forretning, han drev i sin gård på Amagertorv, har næppe hørt til de små. Som faderen blev han medlem af de 32 mænds forsamling og derpå, i 1688 , rådmand. 1687—96 ejede han Sandholmgård, og 1694 blev han regnet for så velstående, at han mentes at kunne yde et statslån på 2.000 rd.25 — en tillidserklæring, han har modtaget med den i sådanne til­ fælde brugelige beskedenhed, noget lån synes han i hvert fald ikke at have givet. 1694 ægtede han biskop Hans Wandals datter Ma­ ren, som overlevede ham efter et barnløst ægteskab; og da hans børn af første ægteskab alle synes at være døde som små, uddøde den borgerlige gren af slægten med ham 1699 . Medens Jørgen Bøfke således med held holdt slægtens position i borgerstanden, gik halvbroderen Hans over i den nye embeds- og godsadel. Som dattersøn af Hans Nansen fik han 1682 våben­ 58