HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

J O H A N J Ø R G E N S E N

var den dog i Bøfkes senere år kun en mindre del af hans forret­ ning. I søhandel havde han interesser af et lignende omfang. Hans andel i Islandske Kompagni udgjorde 10.674 rd. Hertil kom en mindre post, ca. 1.800 rd., i de ost- og vestindiske kompagnier og to skibsparter å 100 rd. — dette sidste er dog for bagateller at regne, en halv snes år senere har vi exempler på, at enkelte har haft omkring det tidobbelte. Medens Ditmer Bøfke således havde ret betydelige midler bun­ det i egentlige handelsforetagender, havde han dog, som allerede antydet, i en del år haft sin hovedinteresse andetsteds, nemlig i pengehandel. Alene den omstændighed, at han ved sin død lå inde med 16.000 rd. i rede penge, er et vidnesbyrd om, hvor han nu havde sit operationsfelt. Vi står her uden tvivl overfor hans »varelager«. Efter en højst beskeden entré på det københavnske lånemarked i 1649 , da han formedelst 90 sletdaler fik pant i en våning i Peder Hvidtfeldtsstræde,17 blev han i 1660 ’rne og 1670 ’rne en kendt mand på bytinget, i hvis pantebøger han gang på gang nævnes som långiver snart til store, snart til små. Selv om Bøfke i regelen fik sikkerhed i fast ejendom eller kau­ tion, er det vistnok kun i formen, hans pengeanbringelser kan side­ stilles med den »passive kapitalisme«, der var et almindeligt og noget betænkeligt træk i byens økonomiske liv halvandet hundrede år senere.18 Hans penge kom i vid udstrækning erhvervslivet til gode. Hofslagter Niels Olufsen, handelsmand og godsejer, fik 1666 et lån på 3.500 rd., der blev indfriet 1674.19 Severin Lauritsen til Sparresholm af den bekendte slægt fra Præstø udstedte 1670 en obligation på 4.100 rd., og allerede to år senere kvitterede Bøfke for pengene.20 Endnu hurtigere var kræmmeren Daniel Ralfs til at betale tilbage. 1671 havde han stillet sin gård i Højbrostræde som pant for et lån på 3.000 rd., og inden et år var gået, havde tilbagebetalingen fundet sted.21 52