HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

D I T M E R OG J O H A N B Ø F K E

ellers stedse at have holdt sig fra de spekulationsprægede statsleve­ rancer, der for mere end een københavnsk storkøbmand var vejen til ros og magt og påfølgende fallit. Vi tør måske tro, at han med denne leverance har gjort Sehested en tjeneste. Overhovedet synes Bøfke at have stillet sig positivt til det nye regimente. Som medlem af »de 32 mænds« forsamling, hvis for­ mand han var en tid, og fra 1672 som rådmand tog han del i byens styrelse. Da de københavnske magistratsposter besattes rent politisk, kan man gå ud fra, at regeringen har anset ham for på­ lidelig. Det vidner også om et godt forhold til magthaverne, at han, da han efter 14 års ventetid omsider fik sin betaling for den tidligere omtalte leverance, kunne få udlagt noget gods i Gud­ brandsdalens fogderi i Norge i stedet for den anvisning på alun­ værket i Skåne, som først var tiltænkt ham. Ganske vist var alun­ værket et ret livskraftigt foretagende, men for en dansk måtte værdien af sådanne interesser på svensk grund i de tider tegne sig højst usikker.15 I sine sidste år var Bøfke optaget af forvaltningen af den formue, som en menneskealders handel havde indbragt ham. 1671 havde han fået kgl. konfirmation på sit testamente.16 167 døde hans hustru, og senest 11 . marts 1679 havde han opgivet ledelsen af handelen fra kramboden. Denne dag udstedte nemlig kræmmeren Hendrich Matthias Hasselmand en obligation på 12.393 rd. til Bøfke, utvivlsomt som betaling for varelageret, idet vi ved, at han lejede boden og nogle værelser og betalte kost for sig og sine tje­ nere. Spørger man, hvorfor ikke en af familien — f. ex. sønnen Jørgen, der også var kræmmer — overtog boden, er det vanskeligt at give en forklaring. Måske har hensynet til børnene af tredie ægteskab spillet ind, idet Jørgen stammede fra det første eller andet. Så omfattende handelen fra kramboden end synes at have været, 4 * 51