HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

H E L G E T O L D B E R G

stede i Nykobing F ,02 og til og med 1356 optræder han jævnlig i dokumenter fra sit hjemland. Derefter sker det kun undtagel­ sesvis. Men nu dukker hans søn af samme navn op, til at begynde med som væbner, første gang 3/4 1354.G3 Endnu 24/11 1360 — under krigen i Skåne — er faderen den kendte bærer af navnet, og søn­ nen hævder sig i kraft af hans ry og som hans stedfortræder:04 »Ik Johan van Piesse her Johannes sone, knape, . . .« Hvornår faderen dør, har vi intet vidnesbyrd om, men antagelig optræder han sidste gang som vidne 24/10 1363,65 og må da være mindst 70 år gam­ mel. I 1360 opholder den yngre Johann van Piessen sig i hertug00 Albrechts lejr, og det er tilknytningen til ham og hans slægt der bringer Johann frem i første linje i Sverige efter kongeskiftet 1364 , ligesom det var som fyrstens betroede mand hans far havde vundet indpas i Danmark. Den ydre situation i Sverige er imidlertid an­ derledes, idet Mecklenburgerne er indkaldt af den svenske adels­ opposition, og dette skaber en naturlig kontakt mellem adelsmæn- dene i de indkaldtes følge og den hjemmehørende adel, for Johann van Piessens vedkommende med selveste marsken, Karl Ulfsson af Tofta. Det er som vidne på et diplom der gælder denne vi første gang møder Johann i Stockholm, 14/11 1364 . Det er et dokument af stor vigtighed, en erklæring om at Karl ingen panterettigheder skal have i forbindelse med sit ny embede som slotshøvedsmand i staden. Også det næste dokument, 16/1 1367 , er udstedt i Stock­ holm. Det er den fangne Magnus smeks — nødtvungne — bekræf­ telse07 på at Gerhard Snakenborg har afleveret borgen Axevall til kong Albrecht; her er Karl af Tofta også blandt vidnerne, og det fremgår at Johann samt et ellers unævnt medlem af slægten, Gode- kin van Piessen, har været vidner ved selve afleveringen. Dermed synes dog en fase afsluttet. For fremtiden er han direkte i mecklen- burgsk tjeneste, og næste gang vi træffer ham er da Valdemar

20