HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

P A N T H A V E R E N C O N R A D V A N P L E S S E N

klagen mod biskop Tyge af Børglum på Viborg landsting.54 I den følgende kongeløse tid har han pantegods på Lolland, i mageskiftet af 6/10 13365 lover Johan den milde grev Gert at lade Johann van Piessen beholde sine rettigheder på Lolland til hans pantegods er indløst. Endnu i Valdemar atterdags første tid er han en for­ grundsfigur: vidne ved Spandau-overenskomsten 22/4 1340 , og på brevene om Stralsunds og Lübecks rettigheder i Danmark 20/5 og 21/5 s. å.50 På Stralsund-dokumentet er der ikke andre vidner end ham og biskop Svend af Århus. Sluteffekten er ikke ringere, i 1341 er han opført som vidne 3 gange: først ved Helsingborgaftalen 3/1 1341 , hvor Valdemar formelt afstår de skånske landskaber,57 der­ næst 3 dage senere i Roskilde ved kongeløftet om ikke at bære nag til faderens fjender og overholde stædernes rettigheder,58 og endelig i udkastet til kontrakt om Estlands salg dateret Roskilde 21/5 1341.59 At det sidste blot er et udkast, øger oplysningens værdi, idet vi finder Johann van Piessen i den blandede flok af tyske og danske adelsmænd der ansås for selvfølgelige vidner ved en lands­ dels salg. V i er nu så nær ved den famøse juni 1341 hvor Køben­ havns pantsættelse fandt sted, at man kunne fristes til at tænke sig at det var Johann der modtog pantet — og sveg kongen med det. Men det er det nok ikke alligevel, for så havde Johann van Pies­ sens saga i Danmark vel været ude så snart kongen var nogenlunde herre i sit eget hus. Men det er den langtfra. Tværtimod må han stadig have været vel anskrevet hos Valdemar, for 15/3 1348 lover han, sammen med to andre mecklenburgske adelsmænd, rådet i Lübeck at skaffe Valdemars anerkendelse af et forlig mellem to borgere i byen, formentlig i egenskab af kongens vasal.90 I 1350 er han vidne ved begge forlovelser mellem danske kongedøtre og Mecklenburgs tronarving Henrik 3 ., første gang ved den ældre (samme år døde) Margretes trolovelse 8/5 i Lübeck, anden gang 23/10 ved Ingeborgs på Tårnborg.01 Endnu 25/5 1351 er han til

19

2*

Made with