HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Rådhus — universitet —• bispegård 105 De ældste åremål fra ca. 1200 til ca. 1700 gav her kun en ringe stigning på ca. 50 cm over lerbankens højeste punk t ved bispegårdens hjørne. Nede i lerbundens lav­ n ing e r— ned mod Gammeltorv— kom der meget tykkere fyldlag. Går man den nu ret jævne bys oprindelige hø j­ der nærmere efter,5 kan man vel sige — som ved den evige stad — at den var anlagt på syv høje, selv om tallet ikke må tages alt for bogstaveligt, og højene var små­ ting i forhold til Romas. Man udsøgte sig i gamle dage — så vel som nu — fast tør jordbund til de offentlige bygninger, dersom nødvendige forsvarsanordninger ikke gav andre bestemmelser. De ældste bygninger på arealet h a r natu rlig t samlet sig om h jø rn e t af Nørregade og Studiestræde. Antagelig har her været en hjørnebygning med en længe ned ad Studiestræde i vest-øst, og en kort fløj mod Nørregade, der efter 1512 korn i forbindelse med den middelalder­ lige bygning, som h a r ligget langs Nørregade i en afstand af ca. 11 meter fra Studiestræde. Dette hus, der blev påvist i 1896, havde døre i sydgavlen til hjørnebygnin­ gens fløj mod Nørregade. Desværre blev der ikke ud­ gravet ved hjørnebygningen. På nationalmuseet findes de opmålinger, der blev fremstillet på grundlag af ud­ gravningen i 1896.6 Akademiet ha r a rk itek t Martin Ny- rops opmålinger af bygningerne inden restaureringen i 1896 og tegningerne til ombygningen. Ifølge disse oplys­ ninger kan man få nogle ind tryk af det middelalderlige hus, som h a r stået på grundens nordlige del ud mod Nørregade. Huset var 8 m bredt og 13 m langt og lå ca. 11 m fra h jø rnet. Gavlene fremviste enkeltheder, der var noget i strid med hinanden. Under denne del af den nuværende bygning var der ikke udgravet før 1896, men nu blev her ind re tte t nogle portnerværelser.7 Under portrumm ets brolægning fik man ikke under­ søgt. Et oprindeligt gulv i det middelalderlige hus’