HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

104

Charles Christensen

vedstaden, tog bystyret med magt bygningerne fra un i­ versitetet. Man mente måske, at den tru fne overenskomst kun havde gyldighed i kong Christians levetid. Vor Frue Kirke tråd te nu til med sine rige midler,2 og ved kong Hans’ hjemkomst og indgriben i striden kom der en ny overenskomst i stand. Efter denne beholdt universitetet hele arealet med de stående bygninger, og byens rådhus (det tredie) fik for længere tid sin plads på sydsiden af Gammeltorv i en bygning, hvis rester er gravet frem af Københavns bymuseum.3 E fter at „Universitas“ og „Stu­ dium", som det hed i gamle dage, var kommet i fast be­ siddelse af det tidligere rådhus’ grundstykke, gik man antagelig i gang med at forbedre bygningerne, og i 1512 blev der nordligst på arealet rejst et grundmu ret hus mod Nørregade. Rester af dette påviste man i 1896; disse fund h a r ikke tidligere været offentliggjorte. Kun enkelte sten fra det murede hus fra 1512 er nu synlige i portrummets nordmur. Her ses de store røde munkesten i middelalderligt skifte; to lange sten, der veksler med en kort. På dette hus sad de fremspringende kampesten, som er vist hos Resen; nu findes de antagelig under fortovets overflade. Det må formodes, a t den gamle og den nuværende facadelinie ligger på samme sted. Når byens gamle vise fædre i m iddelalderen havde udvalgt sig pladsen i Nørregade til deres rådhus, må der have været forskellige årsager hertil. Dels var det en central beliggenhed — dog noget langt fra slottet — og dels h a r grunden ligget hø jt og tø rt, som det kan for­ modes efter H. U. Ramsings snittegning gennem Nørre­ gade.4 Det faste moræneler lå ved gadeskæringen Studie­ stræ d e -N ø rreg ad e meget hø jt og fald t stæ rk t mod syd og antagelig noget mod nord. Ved syd-østre h jø rne af bispegården ligger leret i kote 7,53 m, og gadelinien er nu oppe i kote 9,1 m. Inden ildebranden i 1728, som også ødelagde bispegården, var jordlinien oppe ved kote 8,00.