HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne 69 ned, hvorved det lykkedes at sætte en stopper for dens videre rasen.199 Denne brand førte til, at Rådhusstræde blev udvidet. I magistratens betænkning herom hedder det, at udvidelsen var så meget mere nødvendig, som der faldt en stæ rk passage gennem strædet, og det 0111 vin­ teren var yderst besværligt både for gående og kørende a t komme frem, n å r vand og is overskyllede og bedæk­ kede den hele gade. Allerede 1750 var byggeriet i fuld gang i Rådhusstræde, som nu blev en efter datidens for­ hold anselig gade.200 Dette manifesteredes ved, at den en overgang benævntes Ny Frederiksberggade, fordi den på fornem vis førte fra slottet ad Frederiksberg til,201 en betegnelse, der dog ikke i længden kunne klare sig over for gadens efterhånden hævdvundne navn. I ældre tider forsvandt et gadenavn som regel kun, når selve gaden forsvandt. Her spillede navnlig de mange ildebrande ind. Af og til hændte det dog også, at et gam­ melt navn af sig selv gik i glemmebogen eller fortræng­ tes af et nyt. I fortidens København skiltede man jo ikke som nu med gadernes navne på hjørnerne. Nogen løshed i fugerne måtte nødvendigvis følge med. Eksempler he r­ på er allerede givet. Flere endnu kan nævnes. Amager­ torv h a r tidligere heddet Fisketorvet. Og Tyskmandegade er via navne som Skomagerboder, Købmandegade og Suderboder blevet til V immelskaftet, hvilket navn også en tid ha r om fattet det oprindelige Skoboderne, nu Skou- bogade .202 Et navn som Klokkerhøjen er med tiden blevet glemt. Det nævnes i forskellige dokumenter fra 1572 til 1668 som betegnelse for voldgaden mellem Larslejsstræde og Nørreport, et højtliggende strøg, hvor der tidligere stod en vejrmølle.203 Klokker ved Vor Frue Kirke Jacob Wil- latzen skænkede i 1564 de husarme nogle våninger på dette sted. Våningerne benævntes Jacob Klokkers Bo