HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

68

ner bygningen på Nytorv kun som Domhus, men derfor er den ikke mindre statelig a t skue. Om end Gammeltorv og Nytorv på stedet frem træder som een plads, h a r de altså hver sin meget gamle histo­ rie, og det er derfor også naturlig t, at begge torvene ved­ blivende h a r hver sit navn. Ud h e rfra er det forståeligt, at gadenavneudvalget måtte modsætte sig et i 1929 frem ­ sat forslag om at søge de to torve sammenfattet under fællesbetegnelsen Gammeltorv.195 At tanken i det hele taget h a r kunnet opstå, synes absurd. Rådhusstræde var i sin vorden et meget smalt stræde. Den sydlige del, strækningen fra Kompagnistræde til Magstræde, betragtedes i den ældste tid som en forlæn­ gelse af Kompagnistræde, der da hed Ladbrostræde. Nogle boder ved denne strækning betegnes da også i et dokument fra 1419 som beliggende ved Ladbrostræde næ r ved stranden øst for møllen.196 I sin helhed omtales strædet tidligst i 1479, hvor der siges: „det stræde, som er mellem Gammeltorv og vandmøllen". På den tid var Nytorv jo endnu ikke blevet til. Om vandmøllen er der fo rta lt under beretningen om Vandkunsten. Her er det tillige nævnt, at strædets sydlige del helt op i 1700-tallet kaldes for Vandmøllestræde. Det h a r den nordlige stræk ­ ning for resten også heddet. Sidste gang, denne beteg­ nelse ses anvendt, er i grund taksten 1728. Forinden b ru ­ ges dog i ny og næ benævnelsen Rådhusstræde for de forskellige dele af strædet.197 Første gang er i et leje- brev fra 1540,198 mærkværdigt sent i betragtning af, at Rådhuset syd for Gammeltorv da havde eksisteret i ca. 65 år. Blot en snes å r efter storbranden 1728 truede k a ta ­ strofen a tte r hovedstaden, idet der en oktobernat 1749 udbrød ild i et hus, der lå på h jø rne t af Farvergade og Rådhusstræde. Ilden greb godt om sig og fortærede 11 ejendomme. Men så rev man resolut nogle bygninger