HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne 37 Samtidig med, at benævnelsen Ny Østergade toges i brug 1874, fik Hovedvagtsgade sit navn slået fast. Gadens anlæg blev vedtaget i 1873 og var fuldført 3 år senere.103 Det vil sikkert overraske mange, at gaden ikke er ældre. Hovedvagten, som mindes i gadens navn, lå ud imod Kongens Nytorv mellem Ny Adelgade og Hovedvagtsgade. Den ældste vagtbygning på dette sted blev opført 1680. I 1723 afløstes den imidlertid af en ny Hovedvagt, som atter ombyggedes i 1830 efter klassicismens smag. Sam­ tidig blev Hovedvagtens ur, der var sat op 1805, gjort transparent, så man også efter mørkets frembrud kunne se, hvad klokken var. Dette ur spillede i sin tid en sådan rolle, at man fandt det nødvendigt at udstyre den byg­ ning, der rejste sig på tomten af den i 1874 nedrevne Hovedvagt, med en tilsvarende tidsvejleder.104 Bag ved Hovedvagten lå en lille, usselig smøge, der bar det praktiske navn Bag Hovedvagten. Også denne smøge gled ud af bybilledet i 1874. Ved samme lejlighed for­ svandt tre på Kongens Nytorv foran Hovedvagten opstil­ lede malmkanoner med kælenavnene Abraham, Isak og Jakob. De blev overført til Tøjhuset, Og militæret måtte nu forlade det sted, hvor det havde haft vagtbygning i 194 år. Vagten blev derefter installeret i den i Kastellet da nyopførte hovedvagtsbygning.105 Men Kongens Nytorv var blevet et malerisk billede fattigere. Som en af de første gader i det såkaldte Ny Køben­ havn blev Gothersgade anlagt i Frederik III’s tid og var dengang byens længste gade. Den første plan til bebyg­ gelsen af det store terræn uden for den gamle Østerport, som lå for enden af Østergade, skyldes den skånske adelsmand og militæringeniør Axel Urup. Planen appro­ beredes af kongen 1649. Allerede i foråret 1650 fik Axel Urup ordre til „gaderne at udstikke og så vidt ske kan at fremføre*1. På grund af de uheldige politiske forhold og pengemangelen gik det imidlertid kun langsomt med