HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

36

Otto Mackeprang

ud på at sløjfe smøgen og omdanne den til en forret- ningspassage med butikker både i stuen og i etagerne ovenover. Den strandede på, at man ikke ville give Flineh eneret på passagen. Han døde den 16. august 1872 og opnåede således ikke at se sløjfningen af Peder Madsens Gang." Det blev et konsortium, Det københavnske Byggesel­ skab, stiftet af Privatbankens direktør C. F. Tietgen den 2. november 1872, som gennemførte dette foretagende. Til den nye gade, der afløste smøgen her, knyttedes der i 1874 — efter forslag fra byggeselskabet — det parvenu- agtige og ret meningsløse navn Ny Østergade.100 At Peder Madsens Gang blev ofret på udviklingens alter, var kun et gode. Derimod synes det sært, at man ganske lod hånt om den mulighed, der var, for at bevare den gamle loka- litetsbetegnelse i en efter de ændrede forhold tillempet form. Tilskyndelse hertil manglede ikke. Stadskonduktør Krack gik med stor styrke ind for, at gaden skulle hedde Peder Madsens Gade.101 Men tiden tyngedes ikke af respekt for værdien af det overleverede navnestof. Og bystyret vedtog altså betegnelsen Ny Østergade. Denne beslutning havde en omdøbning et helt andet sted i byen til følge. Forhen var nemlig det samme navn — om end uofficielt — tillagt den yderste ende af Store Kongensgade, hvorfor det besluttedes at give vedkom­ mende strækning navn fælles med Store Kongensgade. I første omgang var det kun stykket fra Østergade til Grønnegade, der benævntes Ny Østergade. Gadegennem­ bruddet videre nordpå til Christian IX ’s Gade kom til i 1909 og blev så ligeledes kaldt for Ny Østergade.102 En del af dette gennembrud førtes hen over endnu en af kvarterets smøger, den fra Store Regnegade udgående blindgyde Lille Regnegade, hvis navn herefter faldt bort. Navnet Store Regnegade må derfor nu klare sig uden at have nogen lillebror.