HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

34

Otto Mackeprang

Det er nr. 28! Og så står der oven i købet „Adgang for­ budt" på døren. Oprindelig var dette stræde en udløber af den skumle Peder Madsens Gang. Husnummeret 28 har vel haft relation til Peder Madsens Gang, der sane­ redes i 1870’erne og gav plads for Ny Østergade. Når Pistolstræde blev bevaret ved saneringen, skyldes det sikkert, at ejerne af de to huse ved Grønnegade holdt disse i en urimelig høj pris, så selskabet, der stod for byggeriet ved Ny Østergade, måtte opgive at købe dem.95 Peder Madsens Gang opstod i begyndelsen af 1600-tal- let og fik navn efter en velmeriteret borger, der opførte en række småhuse på strækningen nærmest Grønnegade. Disse huse benævnes i et dokument fra 1634 Peder Mad­ sens Boder. Peder Madsen var kæmner 1615— 16, older­ mand for rodemestrene 1610. Han var ellers kræmmer og havde en bryggergård i Snaregade.96 Kan der ikke siges denne mand noget ondt på, gælder det samme ikke for den efter ham opkaldte smøge. Den strakte sig som en sort, lyssky stribe i bunden af den gamle by. Smal og sølet var den, stinkende og i enhver henseende uappe­ titlig. Et indtryk heraf får man ved at læse Jacob Beh- rends tidligere omtalte skælmske vejviser fra 1839, hvori det i forbindelse med en bemærkning om Skidentorvet i nærheden af Nørreport (nu en del af Nørre Voldgade) anføres: „Vore forfædre gav tingene deres rette navn; dette strider mod nutidens oplysning. Peder Madsens Gang, som fortjener navn af Urinstræde, ville vel før blive omdøbt til Champagnegade".97 Allerede i 1675 blev der gjort et forsøg på at afskaffe denne smøge. Fru Else Parsberg, som havde erhvervet en grund herved, anmodede da Peder Griffenfeld om at måtte „lukke Peder Madsens Gang, eftersom der kun bor skarns fo lk ".98 Men dengang blev det ikke til noget. Hel­ ler ikke en plan, som xylograf A. C. Flinch i 1846 stod fadder til, førte til en ændring af forholdene. Planen gik